Nævnet stadfæstede i april 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig stats-borger fra Irak. Indrejst i 2016. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk araber, oprindeligt shia-muslim og fra […] Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Irak frygter at blive slået ihjel, fordi han efter ankomsten til Danmark er frafaldet islam og i dag er ateist. Ansøgeren har også henvist til, at han frygter de generelle forhold i Irak. Flygtningenævnet finder, allerede på baggrund af ansøgerens egen forklaring, at han ikke opfylder kravene for meddelelse af asyl. Således fremgår det af oplysnings- og motivsamtalen [vinteren] 2016 […] at ansøgeren ikke har nogen personlige konflikter i Irak, og at det alene er generelle forhold, der medfører, at han er udrejst af landet. Hans beskrivelse af de risici, han mener at kunne blive udsat for, har en helt generel og overfladisk karakter. (”Han fortæller, at man kan blive udsat for overgreb af militser”). Ved asylsamtalen [ultimo] 2017 […] forklarer ansøgeren, at han ikke har behov for at dele sine holdninger med andre, når dette er ubelejligt for ham. Dette har han på udtrykkelig forespørgsel bekræftet ved fremmødet i Flygtningenævnet. Endvidere er han ifølge egne oplysninger efter sin indrejse i Danmark blevet islamisk viet. Han har om dette forklaret, at det var nødvendigt for ham at acceptere en islamisk vielse, hvis han ønskede at blive gift. På denne baggrund finder Flygtningenævnet ikke, at ansøgerens oplysninger om, at han er frafaldet islam har en sådan karakter, at det kan medføre, at han anses for omfattet af udlændingelovens § 7. De generelle forhold i Irak kan ikke føre til, at der meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster herefter Udlændingestyrelsens afgørelse.” irak/2019/35/thv
