Nævnet stadfæstede i april 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk araber og sunni-muslim fra Mosul, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Irak frygter ISIL, idet han tidligere har haft en konflikt med Al Qaeda. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren oplyst, at han i 2006 havde en konflikt med Al Qaeda, idet han en dag skød efter nogle medlemmer af Al Qaeda, som kom til ansøgerens hjemområde for at likvidere ansøgerens nabo. Han ramte et af Al Qaeda-medlemmerne. Medlemmerne af Al Qaeda forlod området efter skududvekslingen, og ansøgeren flygtede umiddelbart herefter til sin farbror. Efter en måneds ophold der flygtede han videre til Tyrkiet og videre til Sverige. Al Qaeda har ikke opsøgt ansøgerens familie siden skududvekslingen, men idet Al Qaeda har et bredt netværk, er ansøgeren overbevist om, at de har kendskab til, at det var ham, der deltog i skududvekslingen. Han har hørt, at de har spurgt efter ham i området. Han fik afslag på asyl i Sverige og blev sendt tilbage til Irak i begyndelsen af 2013. Her tog ansøgeren ophold hos familien på den samme bopæl, som han havde haft, inden han forlod Irak. ISIL overtog kontrollen med ansøgerens hjemby, Mosul, den 10. juni 2014. Da en del af medlemmerne af ISIL tidligere har været en del af Al Qaeda frygter ansøgeren, at ISIL vil hævne konflikten med Al Qaeda. Ansøgeren og hans familie flygtede fra deres bopæl [en dato i sommeren] 2014 og tog ophold i en flygtningelejr, […], ved Erbil. Her boede ansøgeren, indtil han igen forlod Irak i [efteråret] 2015. Forespurgt om forklaringen ifølge de svenske myndigheder har ansøgeren bekræftet, at der er blevet smidt en håndgranat ind i familiens forretning, der blev sprængt, og familien har modtaget to trusselsbreve. Dette skete mens ansøgeren stadig boede hos familien. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund. Flygtningenævnet finder således ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort det asylmotiv, han påberåber sig. Nævnet lægger herved navnlig vægt på, at ansøgeren har forklaret afgørende forskelligt om omstændighederne ved og baggrunden for flugten fra Irak i 2006/2007. Hertil kommer, at familien ikke er blevet opsøgt i anledning af de påberåbte episoder, og at ansøgeren heller ikke selv er blevet opsøgt i anledning heraf, efter han kom hjem fra Sverige. For så vidt angår ansøgerens baggrund som sunnimuslim og søn af en politimand, der er/har været medlem af Baath-partiet, finder Flygtningenævnet ikke, at dette indebærer nogen reel risiko for ansøgeren ved en tilbagevenden. Flygtningenævnet bemærker endvidere, at de generelle forhold i Irak ikke er af en sådan karakter, at ansøgeren ikke kan henvises til at rejse tilbage dertil. Flygtningenævnet finder således ikke, at ansøgeren risikerer forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller har behov for beskyttelsesstatus, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2, ved en tilbagevenden til Irak. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” irak/2019/34/JAH
