Nævnet stadfæstede i april 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk feyli-kurder og shiamuslim fra […], Iran. Ansøgeren er irakisk statsborger. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han er feyli-kurder, og at han dermed ingen rettigheder har i Irak. Ansøgeren har videre som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive slået ihjel af de iranske myndigheder. Ansøgeren har til støtte for sine asylmotiver oplyst, at hans forældre er født i Irak, men at de flygtede til Iran under Saddam Huseins styre, fordi de er feyli-kurdere. Ansøgerens forældre er nu statsløse. Ansøgeren er født og opvokset i Iran, og han er statsløs. Ansøgeren har adskillige gange kontaktet de iranske myndigheder for at få udstedt ID-dokumenter, men de har afvist ansøgeren alle gangene, fordi han er feyli-kurder. Ansøgeren er blevet anholdt 10 til 15 gange af de iranske myndigheder. Hans familie har kautioneret for ham flere gange. I 1391 blev ansøgerens butik lukket af de iranske myndigheder. Han betalte mange bøder. I 1392 blev han truet på livet af en dommer i […]. Ansøgeren gik herefter under jorden. Han flyttede til Qum, hvor han arbejdede som tolk for turister. Han rejste rundt i Iran. Ansøgeren rejste efterfølgende til Irak og fik udstedt et irakisk pas mod bestikkelse. Passet er ægte og udstedt af de irakiske myndigheder, men navn og fødselsdato er falsk. Ansøgeren har efterfølgende rejst fra Iran til Irak en halv snes gange, og han har 11 iranske visa i passet. Ansøgeren har videre henvist til, at han frygter de iranske myndigheder også i Irak, fordi han i forbindelse med henvendelser til myndighederne om ID-dokumenter er blevet opfordret til at deltage i iranernes krig i Syrien og Irak, og at Sepah, der også har stor indflydelse i Irak, vil forfølge ham her, fordi han ikke efterkom opfordringen. Ansøgeren indrejste i Danmark omkring [efteråret] 2015. Efter ansøgerens indrejse i Danmark har han fået en bøde på 3.000.000 turmaner, fordi han havde haft en butik, som blev lukket i 1391. Flygtningenævnet lægger i lighed med Udlændingestyrelsen til grund, at ansøgeren er irakisk statsborger. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren til sin første samtale med Udlændingestyrelsen [i vinteren] 2016 forklarede, at begge hans forældre er irakiske statsborgere, og at han også selv er irakisk statsborger. Han fremlagde et irakisk nationalitetspas gældende til 2021 og forklarede, at han 2½ år forinden havde fået udstedt passet i Irak. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren havde 11 90 dages visum til Iran i sit pas, og at han efter sin forklaring på nævnsmødet havde rejst til Irak under anvendelse af passet i alt 13 gange. Ansøgerens forklaring på nævnsmødet om, at han havde fået udstedt passet mod bestikkelse, kan ikke føre til en anden vurdering. Flygtningenævnet vurderer derfor, at ansøgeren asylretligt skal vurderes i forhold til Irak. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund, idet forklaringen forekommer divergerende og udbyggende og dermed utroværdig. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren til oplysnings- og motivsamtalen [i vinteren] 2016 som asylmotiv henviste til, at han som feyli-kurder ikke har nogen rettigheder i hverken Iran eller Irak. Til den anden oplysnings- og motivsamtale [i vinteren] 2018 henviste ansøgeren som asylmotiv til, at han frygtede at blive slået ihjel af de iranske myndigheder, herunder en ukendt person, angiveligt fordi han havde henvendt sig flere gange til myndighederne i Iran for at få udstedt ID-dokumenter, hvilket førte til konflikter med mange af de ansatte på de steder, hvor han henvendte sig, herunder en dommer, der truede med at dømme ham til døden. Ansøgeren forklarede på forespørgsel om, hvorfor de iranske myndigheder skulle ønske at slå ham ihjel, at han ikke vidste det, og at der ikke var nogen, der vidste det. Ansøgeren har imidlertid på mødet i Flygtningenævnet forklaret, at han frygter de iranske myndigheder også i Irak, fordi han i forbindelse med henvendelser til myndighederne om ID-dokumenter er blevet opfordret til at deltage i iranernes krig i Syrien og Irak, og at Sepah, der også har stor indflydelse i Irak, vil forfølge ham her, fordi han ikke efterkom opfordringen. Flygtningenævnet afviser derfor ansøgerens forklaring om sin frygt for de iranske myndigheder som udbyggende og utroværdig. Ansøgeren har forklaret, at han aldrig har boet i Irak og aldrig har oplevet konkrete problemer med de irakiske myndigheder, religiøse, politiske eller kriminelle grupper eller med privatpersoner. De generelt vanskelige forhold for feyli-kurdere i Irak kan hverken begrunde asyl eller beskyttelsesstatus. Flygtningenævnet finder sammenfattende ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Irak vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2019/33/HHU
