Nævnet stadfæstede i marts 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Irak. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk kurder og sunnimuslim fra Sulaymaniyah, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Irak frygter at få problemer med sin søn [A]. Videre har ansøgeren henvist til de generelle forhold i Irak. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren oplyst, at hendes datter, [B], blev gift i 2011 eller 2012. Ansøgerens søn, [A], var utilfreds med det ægteskab som [B] havde indgået, og [A] udsatte derfor ansøgeren for vold flere gange. [A] boede i England, men kom jævnligt til Irak. Ansøgeren er ikke blevet kontaktet af [A] i de tre år, hun har opholdt sig i Danmark, fordi ansøgerens herboende søn beskytter hende. Konflikten med [A] er ikke slut, og ansøgeren frygter, at konflikten genopstår, hvis ansøgeren vender tilbage til Iran. Ansøgeren har videre henvist til, at hun har haft et dårligt liv, og at der er fattigdom i Irak. Flygtningenævnet bemærker indledningsvis, at der ikke er grundlag for at hjemvise sagen. Flygtningenævnet lægger ansøgerens forklaring om, at hun har haft konflikter med sønnen [A], til grund, men finder ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at konflikterne med sønnen kan begrunde opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Ansøgeren har forklaret, at konflikten med [A] opstod 2011-2012, og at årsagen var, at [A] var utilfreds med det ægteskab, som ansøgerens datter havde indgået. Ansøgeren har overfor Udlændingestyrelsen forklaret, at [A] har slået hende og svinet hende til, men ikke udsat hende for andet. Ansøgeren har under nævnsmødet forklaret, at [A] låste hende inde, stak hende med en kniv og brækkede en af hendes fingre. Ansøgeren har videre forklaret, at det ikke er rigtigt, at [A] ikke opsøgte hende i de sidste år op til udrejsen. Nævnet finder uanset, at der må tages hensyn til ansøgerens alder og hendes fysiske vanskeligheder, at ansøgerens forklaring under nævnsmødet om voldens omfang og kontakten med [A] i årene op til ansøgerens udrejse er udbyggende, og derfor ikke kan lægges til grund. Nævnet lægger på baggrund af ansøgerens forklaringer til Udlændingestyrelsen til grund, at [A] er bosiddende i England og at der ikke har været kontakt mellem ansøgeren og [A] i de tre år ansøgeren har opholdt sig i Danmark. De generelle forhold i Irak kan, uanset ansøgerens alder, ikke begrunde, at der meddeles ansøgeren opholdstilladelse. Herefter og efter en samlet vurdering finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hun risikerer forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, hvis hun vender tilbage til Irak. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2019/30/SEL
