Nævnet stadfæstede i januar 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er irakisk statsborger, etnisk kurder og sunni muslim fra [en by i] Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Irak frygter de generelle forhold i landet, idet han som kurder er blevet truet af arabere, og idet han ikke bliver anerkendt som kurder i det kurdiske selvstyre i Irak. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han boede med sin familie i [en by] frem til slutningen af 2011, hvorefter de flyttede til [en anden by], idet de blev udsat for trusler fra arabiske militser, som ikke ville have kurdere boende i [byen]. Ansøgeren og hans familie fik lov til at bosætte sig i [den anden by], idet en ven af ansøgerens svoger kautionerede for familien. Efter ansøgerens udrejse af Irak udløb kautionen, og ansøgerens svogers ven ønskede ikke at forlænge kautionen. Ansøgerens familie er derfor blevet forvist fra [byen] og bor nu i [en flygtningelejr]. Selvom ansøgeren under sine samtaler med Udlændingestyrelsen og under nævnsmødet har forklaret divergerende om centrale elementer, så som hvor ofte og hvordan der blev fremsat trusler mod ham og hans familie og de øvrige kurdere i 2011, og i givet fald indholdet heraf, lægger Flygtningenævnet til grund, at ansøgerens familie som følge af trusler i 2011 flyttede fra [den ene by til den anden], og at ansøgerens tilbageblevne familie efter hans udrejse er flyttet til en flygtningelejr, efter at en tidligere stillet kaution i [byen] for dem ikke er forlænget. Ansøgeren har til oplysnings- og motivsamtalen [af efteråret] 2015 forklaret, at han udrejste af Irak på grund af arbejdsløshed. Flygtningenævnet finder på grundlag af dette, at ansøgeren er udrejst af Irak som følge af de generelle forhold i landet. Flygtningenævnet finder ikke, at disse forhold kan begrunde asyl, hverken efter udlændingelovens § 7, stk. 1, eller § 7, stk. 2. Da ansøgeren således ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Irak vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller 2, stadfæster Flygtningenævnet Udlændingestyrelsens afgørelse.” irak/2019/3/mme
