Nævnet stadfæstede i marts 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Irak. Indrejst i 2016.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk araber og sunnimuslim af trosretning fra Mosul, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun frygter Islamisk Stat, shia-militser og kurdere. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst om, at Islamisk Stat kidnapper, voldtager og sælger personer fra ansøgerens hjemby, Mosul. I denne forbindelse har ansøgeren oplyst, at Islamisk Stat kender ansøgerens navn, da ansøgerens nabo har oplyst dem dette, da organisationen kom til byen i 2014. Endvidere har ansøgeren oplyst, at hun frygter shiamuslimer og shiamuslimske militser, da der er konflikt mellem shia- og sunnimuslimer. Herudover har ansøgeren oplyst, at hun frygter kurdere, fordi de ønsker Mosul for sig selv. Endelig har ansøgeren påberåbt sig, at hun som enlig kvinde uden mandligt netværk ikke kan vende tilbage til Mosul. Flygtningenævnet lægger ansøgerens forklaring om, at hun udrejste af Irak på grund af de generelle forhold til grund. Flygtningenævnet finder, at det ansøgeren har oplyst om årsagen til, at hun er udrejst af Irak ikke kan føre til opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren efter sin egen forklaring ikke har haft konkrete og aktuelle konflikter med nogen. Ansøgeren har om sine personlige forhold forklaret, at hun i Mosul boede sammen med sin mor og sin tvillingebror, og at hun ikke har set sin far efter forældrenes skilsmisse for 10 år siden. Ansøgeren har videre forklaret, at hun flygtede sammen med sin bror, men at moren blev tilbage, og at hun har mistet kontakten med både sin mor og sin bror. Det lægges efter indholdet af de foreliggende baggrundsoplysninger til grund, at ISIL er fordrevet fra Irak, herunder fra Mosul og at de generelle forhold i Irak, herunder for enlige kvinder eller for kvinder med begrænset netværk i Mosul, ikke er af en sådan karakter, at dette i sig selv kan føre til, at ansøgeren meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2019/28/HZC
