Nævnet stadfæstede i marts 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk araber og sunnimuslim fra [navn på by], Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Irak frygter, at han vil blive slået ihjel af personer fra Asa’ib Ahl al-Haq, fordi ansøgeren anmeldte dem for at stjæle brændstof og reservedele fra sin arbejdsplads. Til støtte herfor har ansøgeren oplyst, at han arbejdede som leder på en station med dieselgeneratorer. En aften i [vinteren] 2016 udførte ansøgeren en sædvanlig kontrol af generatorerne. Under kontrollen opdagede ansøgeren omkring ti mænd, der var i gang med at fylde tønder med brændstof. Mændene fyldte omkring 15 tønder med brændstof, hvorefter de kørte tønderne hen til et lager, der lå ca. 200 meter væk fra stationen. Mændene vendte efterfølgende tilbage til stationen og hentede reservedele, som de også kørte hen på lageret. Ansøgeren ringede til sin chef, [navn på chef], og fortalte ham, hvad han havde observeret. Dagen efter viste ansøgeren [sin chef], hvor tyvekosterne var gemt, og han identificerede de mænd, han havde set stjæle brændstoffet og reservedelene. Kort tid efter modtog ansøgeren en indkaldelse, der var blevet leveret til hans arbejdsplads, hvori der stod, at han skulle møde op hos Asa’ib Ahl al-Haq. Ansøgeren mødte dog ikke op, og han fik efterfølgende at vide, at der var blevet leveret et trusselsbrev til arbejdspladsen, hvoraf det fremgik, at ansøgeren ikke længere måtte arbejde på stationen, og at Asa’ib Ahl al-Haq ville slå ham ihjel. Ansøgeren forlod samme dag området og skjulte sig i Bagdad. Ansøgeren fik efterfølgende at vide af sin far, at Asa’ib Ahl al-Haq havde spurgt efter ansøgeren, og ansøgeren valgte derefter at udrejse. Flygtningenævnet lægger til grund, at ansøgeren har arbejdet på en generatorstation i Irak. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om asylmotivet til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgerens forklaring om asylmotivet fremstår divergerende, usammenhængende og utroværdig. Ansøgeren har til forskellige samtaler med Udlændingestyrelsen og under nævnsmødet forklaret divergerende om, hvorvidt der stod vagter ved bagudgangen, om han observerede tyveriet i 1 til 2 timer eller i 2 til 3 timer, om hvornår han påbegyndte sin observation, om slangen fra tanken med brændstof var den, der normalt gik til generatorerne, eller om der var tale om en anden slange, som primært blev brugt til påfyldning af tanken med brændstof, og om hvorvidt han genkendte tyvene på deres ansigter eller ej. Han har tillige forklaret upræcist om indholdet af trusselsbrevet, herunder om hvorvidt det fremgik af trusselsbrevet, at han ikke måtte arbejde op stationen, fordi han havde klaget over personer fra al-Haq-militsen. Dertil kommer, at ansøgerens forklaring fremstår usammenhængende. Det forekommer i den forbindelse usammenhængende og usandsynligt, at han skulle genkende nogle kolleger ved en tank uden at henvende sig til dem for at undersøge, hvad de lavede og uden at tilkalde kolleger, vagter eller ringe til sin chef, da det gik op for ham, at de stjal brændstof og reservedele over et tidsrum på i hvert fald mere end en time. Endelig har ansøgeren svaret afglidende og upræcist på spørgsmål om de enkelte elementer i den tegning, som han selv har udarbejdet til Udlændingestyrelsen. Flygtningenævnet bemærker i den forbindelse, at ansøgeren har forklaret, at han besad en lederstilling og kendte arbejdspladsen, fordi han foretog runderinger, og at det derfor må kunne forudsættes, at han har et detaljeret kendskab til arbejdspladsens indretning. Ansøgeren har ikke under nævnsmødet været i stand til nærmere at forklare de nævnte divergenser eller uddybe sin forklaring. Han har heller ikke under nævnsmødet været i stand til at fremkomme med en rimelig forklaring på sammenhængen mellem tyveriet på arbejdspladsen og henvendelsen fra al Haq-militsen eller på, hvorfor al Haq-militsen stadig skulle efterstræbe ham, når han angiveligt har holdt sig væk fra arbejdspladsen, som de angiveligt havde truet ham til. Flygtningenævnet kan herefter ikke lægge til grund, at ansøgeren har en asylbegrundende konflikt med al Haq-militsen eller andre i Irak. For så vidt angår den sikkerhedsmæssige situation i Irak lægger Flygtningenævnet efter indholdet af baggrundsoplysningerne om Irak til grund, at denne ikke er af en sådan karakter, at der er en reel risiko for overgreb i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3 som følge af den blotte tilstedeværelse i området.
Flygtningenævnet finder herefter, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Irak vil være i risiko for konkret og individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Ansøgeren findes heller ikke at have sandsynliggjort at være i risiko for umenneskelig behandling eller andre forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2019/25/MAH
