Nævnet stadfæstede i marts 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2016. Sagen blev sambehandlet med følgende sag: Irak/2019/21/GJEY. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk kurder og sunnimuslim fra Sulaymaniyah, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Irak frygter, at ansøgerens brors, [A]s, problemer i Irak vil få konsekvenser for ansøgeren. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at ansøgeren blev bekendt med ansøgerens problemer i Irak på et ukendt tidspunkt, da ansøgeren overhørte et telefonopkald, hvor [A] afbrød opkaldet, da ansøgeren kom ind i lokalet. [A] fortalte ikke ansøgeren, hvem han talte med, eller hvad det omhandlede. Omkring den [vinter] 2015 fortalte [A] til ansøgeren, at de var nødsaget til at udrejse af Irak, fordi de ellers ville blive slået ihjel. Samme aften udrejse ansøgeren og [A] af Irak. [A] har ikke efterfølgende fortalt ansøgeren om indholdet af truslerne, eller om hvem, der har fremsat truslerne. Ansøgeren har alene henvist til sin brors, [A’s], asylmotiv, og henvist til at eventuelle trusler mod [A] tillige omfatter ansøgeren. Under henvisning til at [A’s] asylmotiv er tilsidesat, jf. hans afgørelse, har ansøgeren ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Irak vil være forfulgt, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i reel og individuel risiko for overgreb, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2019/22/GJEY
