irak201920

Nævnet stadfæstede i marts 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i år 2015.
 Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk kurder og sunni-muslim fra [bydel] i Suleymaniyah-provinsen, Irak. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Irak frygter at blive slået ihjel af sin tidligere kærestes familie, idet hendes familie har fundet ud af, at de har haft et forhold til hinanden. Ansøgeren har i den forbindelse oplyst, at han har modtaget trusler fra hans tidligere kærestes familie. Derudover frygter ansøgeren overgreb i strid med den europæiske menneskerettighedskonvention ved en tilbagevenden til Irak. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund. Flygtningenævnet bemærker, at ansøgerens konflikt er enkel. Ansøgeren har imidlertid på mange væsentlige dele forklaret divergerende og udbyggende, herunder om hvorvidt [ansøgerens kæreste] havde egen telefon før sit ægteskab, antallet af frierier, hvem der deltog i hvilke møder og hvornår, særligt for så vidt angår ansøgeren selv og [A], truslens indhold da han opsøgte [ansøgerens kærestes] familie efter frierierne, om [ansøgerens kærestes] bror truede ansøgeren og i bekræftende fald hvornår, og om han modtog en opringning eller en sms fra [ansøgerens kæreste] [i efteråret] 2015. På baggrund af ovenstående divergenser tilsidesætter nævnet ansøgerens forklaring som konstrueret til lejligheden. Ansøgeren har ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Irak, vil være forfulgt, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i konkret og individuel risiko for overgreb, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2019/20/CHPE