Nævnet stadfæstede i februar 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk araber og sunni muslim fra Mosul, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter ISIL og shia-muslimer, herunder særligt Al Hashd Al-Shabi. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han [primo 2014] meldte sig frivilligt til at aftjene i det irakiske militær. Efterfølgende modtog han fire telefoniske trusler og mange sms-trusler fra ISIL. [Medio 2014] blev ansøgeren skudt i benet af medlemmer fra ISIL. ISIL ville have at ansøgeren trak sin tilmelding til det irakiske militær tilbage og truede med at slå ham ihjel, hvis han ikke gjorde det. I den periode, hvor ansøgeren var i behandling for skudsåret i benet, indtog ISIL ansøgerens hjemby, Mosul. Ansøgeren flygtede derfor til Baghdad, hvor han boede, indtil han udrejste legalt af Irak [medio 2015]. Under ansøgerens ophold i Baghdad blev han truet på livet af shia-muslimer, som ikke ønskede sunni-muslimer i deres område. Ansøgeren har endvidere oplyst, at Al Hashd Al-Shabi har særligt fokus på unge sunnimuslimske mænd, idet de mistænkes for at have haft forbindelse til ISIL. Flygtningenævnet finder, at ansøgerens forklaring om sit asylmotiv i forhold til ISIL og episoden i et bageri i Bagdad fremstår som utroværdig og konstrueret med henblik på at opnå opholdstilladelse i Danmark, og nævnet kan efter en samlet vurdering ikke lægge ansøgerens forklaring herom til grund. Flygtningenævnet lægger vægt på, at ansøgerens forklaring overordnet har fremstået upræcis og afglidende og på, at ansøgeren har forklaret divergerende på en række punkter. Ansøgeren har således forklaret divergerende om truslerne fra ISIL. Til asylsamtalen den [ultimo 2016] forklarede ansøgeren, at han meldte sig til militæret [primo 2014], og at han modtog den første trussel i form af et telefonopkald den [medio 2014], at han modtog mindst 10-20 sms-beskeder med trusler og tre til fire trusler i form af telefonopkald. For nævnet har ansøgeren forklaret, at han fik den første trussel i form af en sms-besked omkring en uge, efter han havde meldt sig til militæret, at han modtog i alt tre trusler pr. sms, og at han modtog tre til fire trusler i form af telefonopkald. Flygtningenævnet lægger videre vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om episoden, hvor han angiveligt blev opsøgt af ISIL. Til asylsamtalen forklarede ansøgeren om episoden, at han var på vej hjem fra bageren, da han blev stoppet af en bil på gaden, og at der steg tre mænd ud af bilen, som forsøgte at hive ansøgeren ind i bilen, at chaufføren også steg ud, og at der var i alt tre mænd, som var iklædt sort civilt tøj. Ansøgeren forklarede videre, at chaufføren trak sit våben og skød ham i foden og sagde ”Det får du ud af det, når du som kujon melder dig til den irakiske hær, og at han ikke nævnte ansøgerens navn. For Flygtningenævnet har ansøgeren forklaret om episoden, at han var på vej hen til sin ven, at der kom tre maskerede mænd ud fra en sidegade, at en person, der løb mod ansøgeren, spurgte om ansøgeren var Hussein, at personen derefter skød ansøgeren i foden, og at personen sagde, og at ansøgeren skulle være et eksempel for andre. Flygtningenævnet har videre lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om episoden i bageriet i Bagdad. Til asylsamtalen forklarede ansøgeren, at der kom en mand ind i bageriet og sagde: ”Hvis en af jer er sunni muslim, må vedkommende forlade området indenfor en time”, og at de ikke vidste, at ansøgeren var sunni. For nævnet har ansøgeren forklaret, at han fik at vide, at han skulle forlade området, fordi han var sunnimuslim. Det var personer med våben og iført militærtøj, der bad ham forlade området. De sagde; ”forlad området, du er sunni, du har ikke noget at lave i vores område”. Flygtningenævnet er opmærksom på, at ansøgeren har forklaret divergenserne blandt andet med, at han har forklaret om forhold, der er omkring fem år gamle, men nævnet finder ikke, at dette kan føre til en anden vurdering. Nævnet lægger herved vægt på, at der er tale om væsentlige begivenheder, som ansøgeren må forventes at forklare ensartet om også over tid. Endelig lægger Flygtningenævnet vægt på, at ansøgerens forklaring overordnet af fremstået upræcis og afglidende. For så vidt angår ansøgerens frygt for forfølgelse af shiamuslimer, herunder Al Hashd Al-Shabi, finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hans familie, herunder hans fætre, har en konkret konflikt med Al Hashd Al-Shabi, eller at han på anden måde skulle være særligt profileret i forhold til Al Hashd Al-Shabi. Flygtningenævnet lægger herved vægt på, at ansøgerens generelle troværdighed er svækket som følge af de divergenser, der er anført ovenfor. For så vidt angår situationen for sunnimuslimer i og omkring Mosul er forholdene stadig præget af usikkerhed, og til tider uroligheder, hvilket blandt andet har sammenhæng med shia-militsers betydelige indflydelse. Efter baggrundsoplysningerne er der imidlertid ikke grundlag for at antage, at forholdene er således, at enhver sunnimuslim, der vender tilbage, som udgangspunkt vil være i risiko for at blive udsat for overgreb i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. På denne baggrund finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Irak vil være i en risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. De generelle forhold for sunnimuslimer i Irak kan endvidere ikke begrunde meddelelse af opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2019/15/SMLA
