Nævnet stadfæstede i februar 2019 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig stats-borger fra Irak. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk araber og sunnimuslim af trosretning fra [landsby], [by], Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Irak frygter, overgreb begået af militsen Asaib Ahl al-Haq. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv henvist til, at der [i foråret] 2015 blev påsat en brand i ansøgerens mosters bolig. Det blev senere konstateret, at Asaib Ahl al-Haq, der fremkom med trusler, stod bag ildspåsættelsen. Der blev efterfølgende affyret skud mod ansøgerens to onkler og to brødre, der sad i en bil, hvilket resulterede i, at en onkel blev ramt i hånden og en anden onkel i ryggen. [I sommeren] 2015 modtog ansøgerens far en mundtlig trussel fra militsen, da han var ude at købe ind. [I efteråret] 2015 kom fire eller fem bevæbnede personer til ansøgerens families bopæl og fremsatte trusler. Ansøgerens far og bror, [A], talte med personerne. Ansøgeren, der herefter tog ophold på universitetet i en anden by, blev [i efteråret] 2015 kontaktet af sin mor, der oplyste, at familien havde modtaget et trusselsbrev fra Asaib Ahl al-Haq på familiens bopæl, og at ansøgeren ville blive hentet, da familien skulle udrejse af Irak. Hun er for kort tid siden blevet bekendt med, at hendes far er blevet dræbt af skud i Irak [i efteråret] 2018. Dette fremgår af en dødsattest, som familien er kommet i besiddelse af gennem onklen Latif i Tyskland. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren og dennes bror, [A], og mor, [B], hvis sager er sambehandlet, både hver for sig og indbyrdes har forklaret divergerende på en række centrale punkter vedrørende asylmotivet. Der er således blandt andet forklaret divergerende om, hvorvidt ansøgerens to brødre og to onkler ved det angivelige skudattentat [i foråret] 2015 befandt sig inde i en bil, da de blev beskudt, eller befandt sig i onklernes forretning. Nævnet bemærker herved tillige, at det først under forklaringen for nævnet er oplyst, at onklernes forretning på tidspunktet for attentatet var blevet lukket som følge af trusler. Der er endvidere forklaret divergerende om, hvor de enkelte familiemedlemmer befandt i ansøgerens families hus, da dette angiveligt blev opsøgt af bevæbnede mænd [i efteråret] 2015, herunder om hvor ansøgerens mor befandt sig og om, hvilke sønner, der sammen med ansøgerens far talte med mændene. Nævnet bemærker, at alle ansøgere ifølge forklaringerne var til stede ved denne episode. Ansøgeren har herudover om tidspunktet for denne episode til sin oplysnings- og motivsamtale forklaret, at den fandt sted [i efteråret] 2015 på et tidspunkt, hvor hun havde forladt universitetet. Der er herudover blandt andet forklaret divergerende om antallet af patroner, der lå i det trusselsbrev, som familien angiveligt modtog [i efteråret], og som var den direkte anledning til udrejsen. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren til sin oplysnings- og motivsamtale hverken har omtalt ildspåsættelsen [i foråret] 2015, truslerne mod sin far i august eller patronerne i trusselsbrevet. Hendes oplysning om, at dette skyldes træthed i forbindelse med samtalen kan ikke føre til, at nævnet kan se bort fra hendes manglende omtale af disse forhold. Den for Flygtningenævnet fremkomne nye oplysning om, at ansøgerens far er blevet dræbt af skud i Irak [i efteråret] 2018, og den i den forbindelse fremlagte dødsattest, kan ikke føre til en ændret vurdering. Nævnet har herved blandt andet lagt vægt på, at der ikke foreligger nærmere oplysninger om baggrunden for det angivelige drab på faren. Flygtningenævnet finder derfor, at betingelserne for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2, ikke er opfyldt. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2019/13/SHH
