Nævnet stadfæstede i september 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk kurder og sunnimuslim af trosretning fra Sulaymaniyah, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved tilbagevenden til Irak frygter at blive slået ihjel af den kurdiske præsident Masoud Barsanis to sønner og af den kurdiske oliemini-ster Ashti Hawramy, fordi ansøgeren var i gang med at skrive en kritisk artikel om ministerens ægtefælle indeholdende oplysninger om ægtefællens affære med den kurdiske præsidents søn, Mansour. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han i [efteråret] 2015 fik arbejde som journalist ved nyhedsbureauet NRT. Ansøgeren havde sideløbende et arbejde på et motel. [En dag i efteråret] 2015 blev NRT stormet af omkring 20 personer fra den kurdiske efterretningstjeneste. Ansøgeren var på arbejde den pågældende dag og var i gang med at skrive en kritisk artikel om olieministerens ægtefælle, Charkhan Rafik. Medarbejderne fra NRT blev tvunget ud i militærbiler, og ansøgeren blev lagt i håndjern og fik en pose over hovedet. De blev kørt til en landsby i grænseområdet og fik besked på, at de ikke måtte returnere til Erbil. Ansøgeren blev kørt tilbage til Sulaymaniyah, hvor han opholdt sig på sin farbrors bopæl i to dage. Ansøgeren tog herefter tilbage til Erbil, idet ansøgerens mor telefonisk havde oplyst, at en ukendt mand havde opsøgt familiens bopæl og sagt, at ansøgeren kunne vende tilbage til Erbil. Ansøgeren fortsatte herefter sit arbejde på motellet. [En dag i efteråret] 2015 blev ansøgeren opsøgt af fire personer, mens han arbejdede på motellet. Ansøgeren blev truet med at blive slået ihjel, hvis han fortsatte med at skrive på sin artikel. [Nogle dage senere] blev ansøgeren på ny opsøgt af de fire personer, mens han arbejdede på motellet. Ansøgeren blev denne gang truet med at blive slået ihjel, hvis han blev i Kurdistan. Ansøgeren udrejste på denne baggrund af Irak [i efteråret] 2015. Ansøgerens bror er efterfølgende blevet opsøgt af ukendte personer, som har spurgt efter ansøgeren. Ansøgerens bror blev ligeledes tilbageholdt af myndighederne i fem dage. Flygtningenævnet finder ikke at kunne lægge ansøgerens oplysninger til udlændingemyndighederne til grund, idet de på væsentlige punkter forekommer udbyggende og usandsynlige. De helt centrale asylbegrundende begivenheder i form af opsøgning og modtagelse af dødstrusler fra bevæbnede personer fra sikkerhedstjenesten i to tilfælde umiddelbart op til udrejsen, har han således ikke omtalt i asylansøgningsskemaet. Han har endvidere under nævnsmødet forklaret udbyggende om, at der udover 20 personer, der trængte ind på nyhedskontoret, yderligere skulle have været op mod 80 andre personer udenfor. Det bemærkes yderligere, at ansøgeren kunne udrejse legalt, og at hans familie har kunnet opholde sig i landet uantastet gennem de seneste år. Endelig forekommer det usandsynligt, at ansøgeren, der efter sin egen forklaring på intet tidspunkt hverken før eller efter flugten har udgivet systemkritiske artikler, nu på baggrund af sin påståede ansættelse på en nyhedsredaktion, hvor han primært var beskæftiget med oversættelse, skulle være profileret i en sådan grad, at han også nu risikerer asylbegrundende forfølgelse. På denne baggrund finder Flygtningenævnet efter en samlet vurdering ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Irak vil være i konkret og individuel risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2018/95/HHU
