Nævnet stadfæstede i september 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2016. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk araber og sunnimuslim fra Mosul. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Irak frygter ISIL, idet han tidligere er blevet afkrævet økonomisk støtte af dem. Klageren har endvidere henvist til, at han siden sine universitetsstudier har tegnet portrætter af nøgne eller delvist nøgne kvinder. Klageren modtog dog beskeder online og i sin forretning om, at han skulle stoppe med at tegne nøgne kvinder. Klageren har desuden henvist til de generelle forhold for sunnimuslimer i Irak, at hans forældre er udrejst til Tyrkiet, og at han ikke længere har kontakt til sine to søskende. Udlændingestyrelsen meddelte [i foråret] 2016 klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 8, stk. 2, jf. 7, stk. 2. [I foråret] 2018 har Udlændingestyrelsen truffet afgørelse om at inddrage klagerens opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 11, stk. 2, jf. 19, stk. 1, nr. 1, og § 19, stk. 7, 1.pkt., jf. 26, stk. 1. Flygtningenævnet bemærker, at efter de nu foreliggende baggrundsoplysninger om den generelle sikkerhed i Irak, herunder i Mosul-området, er sikkerhedssituationen ikke længere isoleret set asylbegrundende blandt andet under hensyn til, at ISIL ikke har kontrol over klagerens hjemområde. Endvidere bemærkes, at klageren, der uanset at han i lighed med andre forretningsdrivende, forud for udrejsen for omkring fem år siden, blev opkrævet skat af ISIL, dog ikke findes at være særskilt profileret over for denne organisation. På denne baggrund finder Flygtningenævnet ikke, at klageren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Irak vil være i konkret og individuel risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, hvorfor betingelserne for at nægte en forlængelse af klagerens opholdstilladelse findes opfyldt. De generelle forhold for sunnimuslimer i Irak vurderes ikke i sig selv at være asylbegrundende. Spørgsmålet er herefter, hvorvidt en hjemsendelse vil være særligt belastende for klageren, jf. udlændingelovens § 26, stk. 1. Dette findes ikke at være tilfældet. Det bemærkes herved, at klageren er født og opvokset i Irak, som han forlod som 26-årig, at han har søskende og muligt forældre i Irak, at han ikke har familie i Danmark, at han ikke har gennemført et uddannelsesforløb i Danmark, og at han ikke har haft arbejde i Danmark. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2018/94/HHU
