Nævnet stadfæstede i august 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig stats-borger fra Iran. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk kurder og sunni-muslim af trosretning fra [by], Irak. Han har støttet og støtter stadig Goran-bevægelsen. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Irak frygter at blive slået ihjel eller fængslet af PUK’s (Patriotic Union of Kurdistan) efterretningstjeneste, Asaish, som følge af sin støtte til Goran-bevægelsen. Han frygter endvidere Islamisk Stat (IS) som følge af sit arbejde for Asaish, der af IS betragtes som vantro. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han begyndte at arbejde for Asaish [sommeren] 2007, hvor han havde rang af korporal. PUK var på dette tidspunkt opdelt i to fløje – en konservativ og en reformfløj. Ansøgeren sympatiserede med reformfløjen, som [sommeren] 2009 løsrev sig og kaldte sig for Goran-bevægelsen, og som fik 25 pladser ved parlamentsvalget [sommeren] 2009. Tre dage senere blev ansøgeren afskediget fra sin stilling i Asaish som følge af, at han ved valget havde stemt på Goran-bevægelsen. Ansøgeren udførte herefter politiske aktiviteter for Goran-bevægelsen ved at forsvare og støtte bevægelsens synspunkter. Han blev [efteråret] 2010 genansat ved Asaish. Ansøgeren oplevede imidlertid, at han blev chikaneret og hånet på arbejdspladsen grundet hans støtte til bevægelsen. Han blev blandt andet tilbageholdt fem til seks gange af et par dages varighed og blev forflyttet mere end 26 gange efter genansættelsen. Ansøgeren deltog i en demonstration i [primo] 2011, hvorefter ansøgeren oplevede yderligere chikane. Efter demonstrationen blev han indkaldt til samtale med sin overordnede ved navn [A], der truede ansøgeren. I sommeren 2014 var han på ny til samtale med [A], der advarede ansøgeren mod aktiviteter for Goran-bevægelsen, og hvorunder ansøgeren blev truet med fængsling og at blive slået ihjel. Ansøgeren var i den forbindelse tilbageholdt i to til tre dage. I efteråret 2014 var ansøgeren ved fronten i Jalawla for at kæmpe mod IS. Han modtog her et telefonopkald fra et ukendt nummer, hvor en anonym person udtalte: ”Pas på, det er muligt, at de skyder dig bagfra!”. Han har ikke andre fjender end dem, der er uenige med ham i Asaish, og opkaldet gjorde ham bange og bitter. Ansøgeren udrejste herefter af Irak [efteråret] 2015. Asaish har efterfølgende henvendt sig i det område, hvor ansøgerens far og søskende bor for at spørge efter ansøgeren. Flygtningenævnet finder ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort sit asylmotiv, idet hans forklaring om motivet i alt væsentligt ikke kan lægges til grund. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren har udbygget sin forklaring under asylsagens behandling. Han har således hverken i asylskemaet eller til oplysnings- og motivsamtalen med Udlændingestyrelsen [foråret] 2016 oplyst om telefonopkaldet, ifølge hvilket han risikerede at blive skudt. Nævnet bemærker, at ifølge ansøgerens egen forklaring gjorde dette telefonopkald ansøgeren meget bange og må forstås som afgørende for hans beslutning om at flygte fra Irak. Han har endvidere udbygget sin forklaring om antallet af tilbageholdelser. Flygtningenævnet finder endvidere, at ansøgeren har forklaret udetaljeret om Asaish, hvor han var ansat i en årrække, idet han f.eks. ikke har kunnet angive titlen på sin nærmeste overordnede. Ansøgeren har ligeledes forklaret divergerende under asylsagens behandling, herunder om hvorvidt han var bevæbnet, ligesom hans oplysning om sin alder var forkert ved ankomsten til Danmark. Nævnet har tillige lagt vægt på, at ansøgeren først udrejste [efteråret] 2015 efter indgivelse af ansøgning om visum, og at ansøgeren ikke nærmere har oplyst, hvorfor han udrejste netop på dette tidspunkt, idet der ikke er anført en konkret flugtudløsende begivenhed. De af ansøgeren fremlagte dokumenter vedrørende ansøgerens risici ved en tilbagevenden til hjemlandet findes ikke at kunne føre til en ændret vurdering af ansøgerens troværdighed. Flygtningenævnet finder derfor, at betingelserne for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2, ikke er opfyldt. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2018/90/CABV
