Nævnet stadfæstede i januar 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk araber og sunnimuslim fra Anbar, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Irak frygter sekteriske stridigheder, idet der ikke er nogen sikkerhed i Irak. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at de irakiske myndigheder er shiamuslimske bander, der hader sunnimuslimer og er styret af Iran. Ansøgeren har videre oplyst, at det er tydeligt, at han er sunnimuslim, fordi han har et sunnimuslimsk navn. Dette kunne blive et problem, hvis han skulle gennemgå ID-tjek. Ansøgeren har videre oplyst, at han og hans familie flyttede fra Rumadi til Sulaymaniyah [i foråret 2015], fordi ISIL nærmede sig deres område. Ansøgeren blev [i sommeren 2015] skudt i maven af sin nabo, fordi naboen under sin søns begravelse var vred på arabere, fordi ISIL havde dræbt hans søn. Endelig har ansøgeren oplyst, at han og hans families liv blev truet efter Saddams fald, idet al-Qaeda kom til landet. Flygtningenævnet lægger på baggrund af ansøgerens forklaring til grund, at han er flygtet på grund af de generelle forhold i Irak. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren til oplysnings- og motivsamtalen [i sommeren 2016] og asylsamtalen [i starten af 2017] om sit asylmotiv har forklaret, at han frygter at blive anholdt og dræbt af de irakiske myndigheder, fordi han vil blive anklaget for at være en del af ISIL. Endvidere har ansøgeren forklaret, at han frygter de sekteriske stridigheder i Irak, og at han ikke frygter andre end de irakiske myndigheder og de generelle forhold i Irak i form af de sekteriske stridigheder. Til asylsamtalen [i starten af 2017] har ansøgeren endelig forklaret, at han [i sommeren 2015] blev skudt i maven af sin nabo, men at han aldrig siden oplevede problemer eller konflikter med naboen. Episoden var medvirkende årsag til, at han flygtede og søgte asyl, men ansøgeren frygter ikke sin nabo ved en tilbagevenden til Irak. Videre har ansøgeren forklaret, at der ikke var nogen konkret episode, der fik ansøgeren til at udrejse på det pågældende tidspunkt. Flygtningenævnet finder herefter, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Irak vil risikere forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller være i reel risiko for at blive udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren ikke har – bortset fra episoden, hvor naboen skød ham i maven – oplevet nogen konflikter eller problemer med de irakiske myndigheder, grupperinger, herunder ISIL, eller privatpersoner. Endvidere har nævnet lagt til grund, at der ikke var nogen konkret episode, der gjorde, at ansøgeren udrejste på det pågældende tidspunkt. Endelig har Flygtningenævnet lagt vægt på, at de generelle forhold i Irak, herunder for sunnimuslimer, efter de foreliggende baggrundsoplysninger ikke er af en sådan karakter, at enhver ved sin blotte tilstedeværelse i landet er i reel risiko for at blive udsat for en behandling i strid med den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Selvom ansøgeren ved en tilbagevenden til Irak måtte frygte for sit liv på grund af konflikten med sin nabo, kan det ikke føre til en ændret vurdering, da konflikten efter sin karakter ikke er asylbegrundende. Betingelserne for opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, og stk. 2, er derfor ikke opfyldt, og Flygtningenævnet stadfæster Udlændingestyrelsens afgørelse.” irak/2018/9/MAH
