Nævnet meddelte i august 2018 opholdstilladelse (B-status) til en kvindelig statsborger fra Irak. Ansøgeren er mindreårig. Indrejst i 2017.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk kurder og sunni-muslim fra Kirkuk, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Irak frygter at blive slået ihjel af sin far, sine farbrødre eller en dreng ved navn [A], fordi hun har haft et seksuelt forhold til sidstnævnte. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren oplyst, at hun havde et venskabeligt forhold til nabodrengen [A], der købte gaver til hende og fulgte hende hjem fra skole. Ansøgeren har oplyst, at hun indledte et seksuelt forhold til [A] [i foråret] 2017. Ansøgerens forældre var ude at handle, og hun var derfor alene hjemme, da [A] opsøgte familiens bopæl. Ansøgeren har forklaret, at [A] kyssede hende og førte hende ind på hendes værelse, hvor han afklædte hende og tog intime billeder af hende. De havde herefter samleje, og [A] sagde, at hun ikke skulle være bange, fordi de skulle giftes. Ansøgeren har oplyst, at hun efterfølgende frivilligt havde samleje med [A] flere gange. 1-2 uger efter deres første samleje afviste ansøgeren at være seksuelt sammen med [A]. På daværende tidspunkt befandt de sig på ansøgerens bopæl, hvor ansøgeren var alene hjemme. Ansøgeren sagde til [A], at hun ikke havde lyst til at være sammen med ham, hvorefter han hev hende i håret og truede med at slå både hende og hendes bror ihjel, hvis hun ikke havde samleje med ham. Det førte til, at ansøgeren og [A] havde samleje. [A] tvang efterfølgende ansøgeren til samleje adskillige gange. En dag var ansøgeren på vej til eksamen på sin skole, da [A] samlede hende op i sin bil. Han krævede, at ansøgeren holdt op med at gå i sko-le og begyndte at gå med tørklæde. Han truede med, at han ville slå hende, hvis hun ikke gjorde som han sagde. Han sagde også, at han ville tage hende med til Hawaeja. Ansøgeren lagde mær-ke til, at [A] opbevarede forskellige skydevåben i bilen, herunder en pistol i handskerummet og 2-3 store våben på bagsædet. En dag i [efteråret] 2017, hvor ansøgerens forældre ikke var hjemme, opholdt [A] sig sammen med ansøgeren på hendes bopæl. På et tidspunkt krævede [A], at de skulle have samleje. Han tog ansøgeren med ind på hendes værelse, hvor han klædte hende af. Ansøgerens forældre kom pludselig hjem, og ansøgeren var nøgen, da hendes far så hende og [A]. Faren løb efter Abdullah, mens ansøgeren flygtede over til naboen. Om aftenen kom ansø-gerens mor over til naboen. Moren spyttede på ansøgeren og sagde, at hun havde bragt skam over familien. Hun sagde også, at faren havde forladt bopælen for at hente ansøgerens farbrødre, så de kunne slå hende ihjel, og at ansøgeren derfor blev nødt til at forlade stedet. Moren forlod naboens bopæl, men vendte kort efter tilbage med ansøgerens id-kort og noget tøj. Herefter for-lod ansøgeren Kirkuk og udrejste sidenhen af Irak. Flygtningenævnet bemærker indledningsvis, at nævnet tiltræder, at ansøgeren, der er 17 år, er tilstrækkelig moden til at gennemgå asylbe-handlingen, idet hun på mødet svarede på de stillede spørgsmål på en måde, der viste, at hun forstod, hvad asylbehandlingen går ud på. Flygtningenævnet kan lægge ansøgerens forklaring til grund. Ansøgerens forklaring fremstod konsistent, detaljeret og selvoplevet. Uagtet forklaringen indeholder visse usandsynlige elementer, har Flygtningenævnet ved vurderingen lagt vægt på ansøgerens alder. Flygtningenævnet finder herefter, at ansøgeren har sandsynliggjort, at hun som 16-årig af [A] blev overtalt til at have samleje i den tro, at hun og [A] skulle giftes, og at ansøge-ren efter en periode, hvor hun måtte konstatere, at [A] ikke opfyldte sit løfte om at fri, ikke læn-gere ønskede at have samleje med ham men af [A] blev tvunget til fortsat at have samleje med ham adskillige gange. Ansøgeren flygtede, da forholdet blev opdaget af hendes forældre, og hendes far truede med at dræbe hende. På denne baggrund finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Irak vil være i risiko for overgreb, omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2, og at ansøgeren ikke vil kunne opnå myndighedsbeskyttelse. Flygtningenævnet finder ikke, at der er grundlag for at meddele opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2.” irak/2018/88/THV
