Nævnet stadfæstede i august 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Irak. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk turkmener og sunnimuslim fra Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Irak frygter, at hendes far og bror vil slå hende ihjel, idet hun forlod sit hjem og giftede sig uden deres tilladelse. Hun frygter ydermere sin eksmand, idet han vil have hende tilbage. Hun har videre henvist til, at hun frygter de generelle forhold for kvinder i Irak, herunder kvinders manglende rettigheder, samt de generelle forhold i Irak, herunder Islamisk Stat. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv anført, at hun blev gift med [A] mod sin vilje i [foråret] 2012, og at han ofte slog hende. De blev skilt i [foråret] 2014, hvilket ansøgerens forældre accepterede. Omkring halvanden måned senere anmodede [A] om at blive gift med hende igen, og ansøgerens forældre gav deres accept. I starten af 2014 lærte ansøgeren sin nuværende ægtefælle at kende over Facebook. Han boede i Danmark, men de mødte hinanden, da han besøgte sin familie i Irak i [sommeren] 2014. De blev gift [i sommeren] 2014. Ansøgeren indrejste i Danmark på et visum [i starten af] 2015 og søgte asyl [i slutningen af] 2015. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren i sin familiesammenføringssag og asylsag har afgivet divergerende oplysninger og forklaringer - herunder ved de forskellige samtaler i Udlændingestyrelsen og i Flygtningenævnet - om, om hun havde været gift tidligere, om hun mødte sin nuværende ægtefælle via internettet/Facebook, om sine forældres kendskab til ægteskabet med sin nuværende ægtefælle, om årsagen til, at hendes familie vil slå hende ihjel, og om sin udrejse af Irak og ophold i Istanbul og Erbil i forbindelse hermed. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren indrejste i Danmark [i starten af] 2015, men først søgte asyl [i slutningen af] 2015, efter at have fået afslag på sin ansøgning om familiesammenføring. Flygtningenævnet finder endelig, at de generelle forhold i Irak, herunder for enlige kvinder, ikke er af en sådan karakter, at de kan føre til, at ansøgeren er i risiko for overgreb i strid med De Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Flygtningenævnet finder herefter, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Irak vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” irak/2018/87/SLH
