Nævnet stadfæstede i august 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk kurder og sunni-muslim fra [landsby], Mosul-provinsen, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Irak frygter, at han vil blive slået ihjel af ISIL, og at han vil blive fængslet og tortureret af de irakiske myndigheder og af de kurdiske myndigheder. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv forklaret, at ISIL invaderede hans landsby [navn] i [sommeren] 2014. Ansøgeren og hans familie flygtede derfor til et område, som var kontrolleret af kurdiske peshmergaere. De blev derfra transporteret til flygtningelejren Domiz, som ligger i Dohuk-provinsen. I flygtningelejren arbejdede ansøgeren som tømrer i et år. I [efteråret] 2015 udrejste ansøgeren af Irak, fordi der var mangel på arbejde. Ansøgerens landsby er vel blevet befriet fra ISIL, men ISIL er stadig til stede i området. Familiens hus er ødelagt, og han har intet at vende tilbage til. Han kan heller ikke tage til det kurdisk kontrollerede område, idet han har afslået at tilslutte sig de kurdiske brigader. De kurdiske myndigheder har derfor chikaneret ham og spurgt efter ham i flygtningelejren. Han frygter ligeledes de irakiske myndigheder, idet han ved en tilbagevenden vil skulle indrejse gennem Bagdad lufthavn, og han vil som sunni-muslim blive undergivet nærmere kontrol. Det vil her komme frem, at han er flygtet fra den pågældende flygtningelejr. Han frygter derfor at blive fængslet og tortureret. Ansøgeren har endvidere som asylmotiv henvist til de generelle forhold i Irak. Flygtningenævnet lægger ansøgerens forklaring til grund. Ansøgeren har ikke personligt været i forbindelse med ISIL og fremstår ikke som profileret i forhold hertil. ISIL´s indflydelse i Irak er i dag væsentligt formindsket i forhold til i 2014, hvor ansøgeren forlod sin landsby, og ISIL har ikke længere kontrol med det område, hvor [landsbyen] er beliggende. Der er intet i sagen eller baggrundsoplysningerne, der tyder på, at ISIL vil anvende deres reducerede ressourcer på ansøgeren, der ikke er profileret. Efter baggrundsoplysningerne har kurdiske styrker ikke i dag kontrol over [landsbyen] og omegn, hvilket heller ikke var tilfældet før ISIL´s angreb i 2014. Oplysningerne om den øjeblikkelige magtfordeling i området mellem det shia-dominerende styre i Baghdad og iransk støttede shia-militser er ikke helt entydig. Det ligger dog fast, at shia-militser har indflydelse og i flere tilfælde har begået overgreb i de områder, som ISIL tidligere har behersket. Efter nævnets vurdering er det imidlertid ikke sandsynliggjort, at ansøgeren på grund af sine individuelle, konkrete forhold vil blive udsat for forfølgelse eller overgreb fra militser ved en tilbagevenden til sin hjemegn. Flygtningenævnet finder heller ikke, at ansøgeren som sunni-muslim, kurder og helt uden konkrete konflikter risikerer sådanne overgreb ved indrejsen i Irak, at det af denne grund ikke kan kræves, at ansøgeren vender tilbage. Ansøgeren opfylder dermed ikke betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2. I flere områder omkring Mosul er forholdene stadig præget af usikkerhed, og til tider uroligheder, til dels af krigslignende karakter, hvilket blandt andet har sammenhæng med shia-militsers betydelige indflydelse. Efter baggrundsoplysningerne er der imidlertid ikke grundlag for at antage, at forholdene er således, at enhver sunni-muslimsk kurder, der vender tilbage, som udgangspunkt vil være i risiko for at blive udsat for overgreb i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. De generelle forhold kan derfor endvidere ikke begrunde meddelelse af opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3. Flygtningenævnet bemærker i øvrigt, at de forhold, som ansøgeren måtte have været udsat for fra de kurdiske myndigheder eller peshmergaer ikke er af et sådant omfang, at det kan anses for forfølgelse. Ansøgeren kan således heller ikke antages at have asylretlige problemer ved en tilbagevenden til det kurdisk kontrollerede område. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2018/86/THJ
