Nævnet stadfæstede i maj 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2003. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk araber og shia-muslim fra Basra, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Irak ikke vil kunne leve sit liv, idet han ikke har noget at vende tilbage til i Irak. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv forklaret, at han ikke kender nogen i Irak, idet han har boet i Danmark, siden han var otte år. Ansøgerens forældre og søskende er bosat i Danmark. Derudover ved ansøgeren ikke, om han har nogen slægtninge i Irak, da han aldrig har talt med sine forældre om dette. Ansøgeren har som yderligere asylmotiv henvist til den generelle situation i Irak. Ansøgeren har til støtte herfor forklaret, at han hverken kan forstå eller sætte sig ind i den irakiske kultur, idet han er opvokset i Danmark. Endelig har ansøgeren for nævnet som et nyt asylmotiv via sin advokat anført, at han ved en tilbagevenden til Irak frygter at blive dræbt eller udsat for andre overgreb fra sin fars familie bl.a. som følge af, at han ikke er troende muslim og spiser svinekød. Ansøgeren, der ikke har givet møde for nævnet, har ikke forklaret yderligere om dette motiv. Flygtningenævnet finder, at det, som ansøgeren har oplyst om baggrunden for at søge asyl i Danmark, ikke kan føre til, at han meddeles konventions- eller beskyttelsesstatus efter udlændingelovens § 7. Herefter, og da heller ikke de generelle forhold i Irak er af en sådan karakter, at der alene under henvisning hertil er grundlag for at meddele beskyttelsesstatus efter § 7, stk. 2, stadfæster Flygtningenævnet Udlændingestyrelsens afgørelse.” irak/2018/72/IBK
