Nævnet stadfæstede i januar 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Irak. Indrejst i 2015.
”Ansøgeren er etnisk kurder og sunnimuslim fra Hawler, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Irak frygter de generelle forhold. Hun har til støtte herfor oplyst, at hun udelukkende er udrejst af Irak på grund af de generelle forhold. Flygtningenævnet kan ikke lægge til grund, at ansøgeren har et selvstændigt asylmotiv som følge af hendes mands aktiviteter i Irak. Flygtningenævnet lægger vægt på, at det ikke er sandsynliggjort, at ansøgerens mand som følge af politiske aktiviteter i Irak kan anses som særligt profileret i forhold til iranske agenter, der opererer i Irak. På denne baggrund finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har godtgjort, at ægtefællens tidligere politiske aktiviteter indebærer, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Irak er i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller for andre asylbegrundende forhold omfattet af § 7, stk. 2. Ægtefæller af forskellig nationalitet, der ansøger om asyl, skal efter Flygtningenævnets praksis vurderes særskilt i forhold til deres respektive hjemlande, jf. Flygtningenævnets formandskabs 25. beretning (2016) side 431 f. Der er derfor ikke grundlag for at meddele ansøgeren konsekvensstatus i forhold til ægtefællens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2018/7/DH
