irak201867

Nævnet stadfæstede i maj 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk kurder og sunnimuslim fra Kirkuk, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive slået ihjel af familien til den pige, han var kærester med i Irak. Ansøgeren har endvidere henvist til, at han ved en tilbagevenden til Irak frygter ISIL. Til støtte for sin frygt for ISIL har ansøgeren henvist til, at ISIL har overtaget kontrollen i ansøgerens hjemby. Til støtte for konflikten med sin tidligere kærestes familie har ansøgeren oplyst, at han i hemmelighed var kærester med en pige ved navn [A]. Ansøgeren og [A] havde blandt andet kontakt gennem Facebook og fulgtes nogle gange i skole, da de boede tæt på hinanden. Nogle gange holdt de hinanden i hånden, når de fulgtes i skole, og de kyssede hinanden, når ingen kunne se det. Hverken ansøgeren eller [A’s] familie kendte til deres forhold. [A’s] familie accepterede ikke, at hun omgikkes mænd, og det var tabu i hendes familie at følges med en mand på gaden. [A’s] far fik kendskab til forholdet og sagde til ansøgeren, at han ville slå ham ihjel. Faren har efterfølgende opsøgt ansøgerens bopæl i Irak flere gange. Flygtningenævnet finder, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort omstændigheder, der kan føre til, at han skal meddeles konventions- eller beskyttelsesstatus efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet kan således ikke lægge ansøgerens forklaring om sin konflikt med en tidligere kærestes familie til grund, idet ansøgerens forklaring ikke forekommer sandsynlig. Flygtningenævnet finder således, at det ikke forekommer sandsynligt, at ansøgerens kærestes far skulle have truet med at slå ansøgeren ihjel og efterfølgende skulle have opsøgt ansøgerens bopæl flere gange bevæbnet, fordi faren så ansøgeren og ansøgerens kæreste, der bor i samme nabolag, gå ved siden af hinanden på gaden. Endvidere forekommer det usandsynligt, at ansøgerens farbror på grundlag af farens trussel besluttede, at ansøgeren straks måtte udrejse af landet, uden at overveje andre muligheder, herunder at rette henvendelse til kærestens familie eller at ansøgeren holdt sig skjult i en periode eller flyttede til en anden by, særligt henset til at hverken ansøgeren eller ansøgerens farbror kendte noget særligt til kærestens familie, herunder familiens vilje og evne til at gøre alvor af truslen. Vedrørende ansøgerens frygt for ISIL har Flygtningenævnet navnlig lagt vægt på, at det af nævnets baggrundsoplysninger fremgår, at ISILs tilstedeværelse og indflydelse i Irak er stærkt begrænset, og at ISIL ikke har kontrollen over Kirkuk og området omkring Kirkuk, hvor ansøgeren stammer fra. Dertil kommer, at ansøgeren ikke har haft konkrete eller individuelle konflikter med ISIL. Vedrørende ansøgerens forklaring om, at hans far var peshmerga, har Flygtningenævnet lagt vægt på, at ansøgeren ikke har haft konkrete eller individuelle konflikter som følge heraf. Forholdene for kurdere samt den generelle sikkerhedssituation i Irak, herunder i den kurdisk kontrollerede del af Irak, er ikke i sig selv asylbegrundende, ligesom den generelle sikkerhedssituation, ikke er af en sådan karakter, at der er risiko for overgreb i strid med EMRK artikel 3 alene som følge af den blotte tilstedeværelse. Ansøgeren har herefter ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Irak vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2018/67/MAH