Nævnet stadfæstede i maj 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk araber og sunnimuslim fra Bagdad, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Irak frygter at blive fængslet på ukendt tid, idet han er deserteret fra militært. Ansøgeren har endvidere oplyst, at han frygter trusler og chikane fra shia-muslimer, idet han er sunnimuslim. Endelig har ansøgeren oplyst, at han ved en tilbagevenden frygter de generelle forhold i sit hjemland. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren forklaret, at han var menig i det irakiske militær fra [efteråret] 2007 til [slutningen af] 2015. Ansøgeren og hans gruppe blev i [foråret] 2015 beskyldt for tyveri i forbindelse med en ransagning af et hus, idet ejeren af huset klagede over, at der var forsvundet guldsmykker. Herefter blev ansøgeren og hans gruppe fængslet. Ansøgeren og en anden fra hans enhed blev tilbageholdt i 17 dage og efterfølgende fremstillet for en dommer. Ansøgeren formoder, at de var hovedmistænkte, fordi de var de eneste sunnimuslimer. Ansøgeren blev løsladt efter retsmødet med beskeden om, at han på et senere tidspunkt ville blive indkaldt til et nyt retsmøde. Ansøgeren returnerede herefter til sin stilling i militæret, men følte at hans kollegaer og overordnede bagtalte ham og tildelte ham dårlige opgaver som følge af disciplinærsagen. Ansøgeren udrejste på denne baggrund af Irak [i slutningen af] 2015, før der var truffet afgørelse i hans disciplinærsag. Indledningsvis bemærkes, at nævnet ikke har fundet grundlag for at imødekomme ansøgerens anmodning om udsættelse af nævnsmødet under hensyn til sygdom. Ansøgeren har således ikke fremlagt en aktuel lægeerklæring, men alene en indkaldelse [fra foråret] 2018 til en ambulant undersøgelse [i sommeren] 2018. Herefter, og efter ansøgerens fremtræden og evne til at besvare spørgsmål under sagens behandling i nævnet, finder Flygtningenævnet således, at nævnsmødet har kunnet afvikles på sædvanlig og forsvarlig måde. Flygtningenævnet finder, at der kan rejses tvivl om troværdigheden af ansøgerens forklaring om asylmotivet blandt andet i lyset af, at han ikke allerede i forbindelse med oplysnings- og motivsamtalen oplyste om, at han var deserteret fra det irakiske militær og var part i en verserende disciplinærsag. Uanset om disse forhold lægges til grund, således som det var tilfældet i forbindelse med Udlændingestyrelsens afgørelse, finder nævnet imidlertid, at de påberåbte forhold ikke er omfattet af anvendelsesområdet for udlændingelovens § 7. Den omstændighed, at ansøgeren kan være deserteret fra det irakiske militær, er således efter de foreliggende baggrundsoplysninger om karakteren og omfanget af de eventuelle sanktioner, som ansøgeren kan imødese i denne forbindelse ved en tilbagevenden til Irak, ikke et forhold, der lægger inden for anvendelsesområdet for udlændingelovens § 7. Det kan heller ikke føre til en anden vurdering, at ansøgeren kan være udrejst af Irak før afslutningen af en igangværende disciplinærsag. Flygtningenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at ansøgeren i en periode forud for sin i øvrigt legale udrejse af Irak var i stand til at bo i Irak og varetage sin tjeneste i militæret uanset den verserende disciplinærsag. De fremlagte arrestordrer på ansøgeren kan ikke føre til en anden vurdering af sagen. Heller ikke de mere generelle forhold, som ansøgeren har påberåbt sig, herunder at han frygter trusler og chikane fra shia-muslimer på grund af sin baggrund som sunni-muslim og ansættelse i militæret, er et forhold, der i lyset af, at ansøgeren ikke har oplevet konkrete og individuelle konflikter i den forbindelse, kan føre til, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han har behov for beskyttelse som nævnt i udlændingelovens § 7. De generelle forhold i Irak, herunder den generelle sikkerhedssituation i landet, har heller ikke i sig selv en karakter, der må antages at indebære, at ansøgeren er i reel risiko for overgreb som nævnt i den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3 alene i kraft af sin blotte tilstedeværelse i området. Der henvises i den forbindelse til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 26. august 2016 i sagen J.K. og andre mod Sverige. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2018/65/FAM
