Nævnet stadfæstede i april 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk araber og sunni muslim fra Kirkuk, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Irak frygter ISIL. Ansøgeren har til støtte for sin frygt for ISIL oplyst, at terrorgruppen i [foråret 2014] trængte ind i byen Hawija, hvor ansøgeren boede sammen med sin familie. I den forbindelse blev alle unge mænd pålagt at indlevere deres våben eller betale et større beløb, hvis de ikke havde våben. Ansøgerens bror, [A], var politimand, men han var ikke på arbejde den pågældende dag. ISIL opsøgte ansøgerens families bopæl ti dage senere, hvor de brændte huset ned. Ansøgerens far blev forbrændt, mens hans mor døde af sine kvæstelser. To militsgrupper ledte efterfølgende efter ansøgerens bror på hans arbejdsplads. Ansøgeren udrejste herefter fra Irak. Ansøgeren har efter sin egen forklaring ikke personligt været indblandet i konflikter eller udsat for pres. Oplysningerne om brorens konflikt findes ikke at involvere ansøgeren. I øvrigt bemærkes, at broren har kunnet opholde sig i hjemområdet i flere år efter konfliktens opståen. På den baggrund finder Flygtningenævnet efter en samlet vurdering ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Irak vil være i konkret og individuel risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Det bemærkes, at de generelle forhold i Irak, herunder forholdene for arabere i kurdisk kontrollerede områder og forholdene for sunni muslimer, ikke i sig selv vurderes at være asylbegrundende. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2018/63/smla
