Nævnet stadfæstede i april 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk kurder og tidligere ateist fra Dara, Irak. Ansøgeren har oplyst, at han efter sin indrejse til Danmark er konverteret til kristendommen. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Irak frygter at blive dræbt af formodede ISIL-terrorister, som han afviste at arbejde for. Ansøgeren har som yderligere asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Irak frygter at blive slået ihjel af sine farbrødre samt fætre i Irak, idet de er bekendt med, at ansøgeren efter sin ankomst til Danmark er konverteret til kristendommen. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han arbejdede på et værksted som svejser. I den forbindelse udførte han i perioden [ultimo] 2014 eller [primo] 2015 til [efteråret] 2015 svejsningsarbejde ad tre omgange for to ukendte personer. Svejsningsarbejdet bestod i, at ansøgeren skulle montere en jernkasse forskellige steder på en bil, hvorfra jernkassen umiddelbart ikke var synlig. I slutningen af [efteråret] 2015 blev ansøgeren opsøgt på sin arbejdsplads af de to mænd, som ønskede at tage ansøgeren med til Bagdad og andre steder. Ansøgeren skulle med for at udføre tilsvarende type opgave, han havde udført for dem tre gange tidligere. Herefter gik det op for ansøgeren, at han formentlig havde monteret metalkasser til brug for sprængstoffer, og han begyndte at mistænkte de to personer for at være ISIL-terrorister. Ansøgeren afslog de to mænd, som på trods heraf sagde til ansøgeren, at han skulle gøre sig klar, og at han ville blive hentet. Ansøgeren tog hjem og pakkede sine ting, hvorefter han tog til Kirkuk til sin fætter ved navn [A] Derfra udrejste han af Irak i [efteråret] 2015. De to følgende dage efter ansøgerens udrejse, er ansøgerens bopæl blevet opsøgt af de formodede ISIL-terrorister. Ansøgeren har desuden oplyst, at han er konverteret til kristendommen. Ansøgeren har oplyst, at han begyndte at interessere sig for kristendommen, da han ankom til Danmark, og at han siden sommeren 2015 er kommet i Apostelkirken på Vesterbro hver søndag. Ansøgeren har fremlagt en dåbsattest, hvoraf det fremgår, at han [ultimo] 2017 blev døbt i Apostelkirken. Ansøgeren har desuden fremlagt en række udtalelser om deltagelse i forskellige kirkelige aktiviteter, herunder bibelstudier. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sin konflikt med to formodede ISIL-terrorister til grund, da ansøgeren på centrale punkter har forklaret divergerende, ligesom dele af ansøgerens forklaring ikke forekommer sandsynlig. Flygtningenævnet har herved navnlig lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om, hvornår han fik at vide, at hans bopæl angiveligt var blevet opsøgt efter sin udrejse. Til oplysnings- og motivsamtalen den 28. januar 2016 har ansøgeren forklaret, at han ikke vidste, om de formodede terrorister havde opsøgt ansøgeren, mens han var på flugt. Til asylsamtalen [primo] 2017 har ansøgeren forklaret, at hans fætter [vinteren] 2015 havde fortalt ham, at ansøgerens hjem var blevet opsøgt. For nævnet har ansøgeren forklaret, at det var hans mor, der fortalte ham herom efter oplysnings- og motivsamtalen. Derudover har nævnet lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret udbyggende og modstridende om terroristernes mulighed for at få ansøgeren til Bagdad. Til asylsamtalen [primo] 2017 har ansøgeren forklaret, at de ikke kunne tvinge ansøgeren med til Bagdad på grund af kontrolposter, mens ansøgeren senere under samtalen har forklaret, at de om nødvendigt ville tvinge ansøgeren med. Endelig finder Flygtningenævnet, at det ikke forekommer sandsynligt, at ansøgeren, der er etnisk kurder fra Dara ved Kirkuk, tre gange monterede en metalkasse under en bil for to ukendte, arabiske mænd uden at tænke over, hvad det skulle bruges til. Det forekommer heller ikke sandsynligt, at to formodede ISIL-terrorister skulle være særligt interesserede i at få ansøgeren med fra Dara til Bagdad, særligt henset til at ansøgeren var autodidakt svejser med blot 4-5 års erfaring, og at han ikke ønskede at tage med, sammenholdt med at der må antages at være mange svejsere i Bagdad. På den baggrund tilsidesætter Flygtningenævnet ansøgerens forklaring om sin konflikt med to formodede ISIL-terrorister som konstrueret og utroværdig. Vedrørende den af ansøgeren påberåbte konvertering til kristendommen bemærker Flygtningenævnet indledningsvis, at i et tilfælde, hvor ansøgerens asylmotiv er frygt som følge af en konvertering, der har fundet sted efter udrejsen fra hjemlandet, er der anledning til at foretage en kritisk og indgående bedømmelse af troværdigheden af ansøgerens forklaring herom, herunder om tidspunktet for konverteringen, baggrunden for konverteringen og om følgerne af konverteringen. Flygtningenævnet finder, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at ansøgerens konvertering er reel, herunder således at det kan antages, at ansøgeren vil foretage kristne handlinger ved en tilbagevenden til Irak. Flygtningenævnet har herved særlig lagt vægt på, at ansøgeren ikke på overbevisende måde har kunnet redegøre nærmere for sine refleksioner over motivet for og konsekvenserne af konverteringen, herunder hvilken betydning kristendommen har haft for ansøgeren. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om, hvornår han angiveligt begyndte at interessere sig for kristendommen. Til oplysnings- og motivsamtalen [primo] 2016 har ansøgeren forklaret, at han var interesseret i at konvertere til en anden religion, men at han endnu ikke vidste hvilken. Dette bekræftede ansøgeren til asylsamtalen [primo] 2017 og under nævnsmødet, idet ansøgeren har forklaret, at han på tidspunktet for oplysnings- og motivsamtalen fortsat var søgende. Til asylsamtalen har ansøgeren imidlertid også forklaret, at han havde anset sig selv som kristen i 13-14 måneder, og at han begyndte at interessere sig for kristendommen lige efter, at han var kommet til Danmark i starten af november 2015. Videre har ansøgeren forklaret, at han blev introduceret til kristendommen af nogle venner, som han lærte at kende i efteråret 2016, hvilket heller ikke stemmer overens med, at ansøgeren har anset sig selv som kristen i 13-14 måneder. Sammenfattende finder Flygtningenævnet efter det ovenfor anførte, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hans konvertering til kristendommen er reel, herunder således at det kan antages, at ansøgeren vil foretage kristne handlinger ved en tilbagevenden til Irak. Flygtningenævnet lægger således til grund, at ansøgerens deltagelse i gudstjenester og andre kristne aktiviteter er sket i et forsøg på at skabe sig et sur place-asylmotiv og uden at have baggrund i en reel religiøs overbevisning hos ansøgeren. Flygtningenævnet tilsidesætter på den baggrund ansøgerens forklaring om sin konvertering som konstrueret og utroværdig. Endelig finder Flygtningenævnet, at der ikke er grund til at antage, at ansøgeren ved en udsendelse til Irak vil være i reel risiko for dødsstraf eller for at blive underkastet tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. Nævnet har herved lagt vægt på, at den generelle sikkerhedsmæssige situation i Irak, herunder i ansøgerens hjemområde, ikke er af en sådan karakter, at der er en reel risiko for overgreb i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3 alene som følge af den blotte tilstedeværelse i området. Det er herefter Flygtningenævnets vurdering, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Irak vil være i risiko for konkret og individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i reel risiko for umenneskelig behandling eller andre forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2018/58/CABV
