Nævnet stadfæstede i marts 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk araber og shia-muslim fra Basrah, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Irak frygter, at han vil blive slået ihjel af ukendte personer eller de irakiske myndigheder, idet nogle ukendte personer har truet ham på livet i forbindelse med hans brors arbejde og brorens udrejse af landet. Ansøgeren har videre som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Irak frygter de generelle forhold. Ansøgeren har endvidere som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Irak frygter, at han vil blive tvangsrekrutteret til det irakiske militær. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv forklaret, at hans bror arbejdede som journalist og kameramand for henholdsvis den irakiske og den britiske hær fra 2008 til 2013. I [efteråret 2013] udrejste ansøgerens bror af Irak, idet han som følge af sit arbejde var blevet truet af ukendte personer. I [foråret 2015], da ansøgeren var i sin fars forretning, kom der to bevæbnede og maskerede mænd ind og truede ansøgeren på livet. De spurgte efter ansøgerens bror og beordrede, at broren skulle henvende sig til dem. Ansøgerens far anmeldte episoden til politiet, som anbefalede, at ansøgeren holdt sig skjult. Ansøgeren oplevede efterfølgende at blive chikaneret af ukendte personer. I [foråret 2015] modtog ansøgeren et anonymt brev, som indeholdt en patron. Derefter holdt ansøgeren sig indenfor på sin bopæl, indtil han i [efteråret 2015] udrejste af Irak. Flygtningenævnet kan ikke lægge til grund, at ansøgeren risikerer forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb omfattet af § 7, stk. 2, ved en tilbagevenden til Irak som følge af, at hans bror har været kameramand og journalist for irakiske og britiske styrker fra 2008 til 2013. Nævnet lægger herved vægt på, at ansøgeren på væsentlige punkter har forklaret divergerende, herunder om hvornår ansøgeren oplevede problemer første gang, og hvorvidt han oplevede problemer i perioden efter, at han havde modtaget en kuvert med en patron frem til sin udrejse. Hertil kommer, at ansøgeren på nævnsmødet for første gang har forklaret, at han i perioden, fra familien modtog patronen, og til sin udrejse efter faderens bestemmelse opholdt sig forskellige steder, blandt andet hos en onkel. Det bemærkes endvidere, at ansøgerens familie i denne periode og efter ansøgerens udrejse har kunnet opholde sig på bopælen uden at opleve problemer. Det kan ikke ændre herved, at ansøgerens far ifølge ansøgeren er blevet chikaneret i sommeren 2016, idet ansøgeren ikke har kunnet oplyse nærmere detaljer herom. Flygtningenævnet finder heller ikke, at ansøgerens frygt for at blive tvangsrekrutteret til den irakiske hær kan begrunde opholdstilladelse, idet der ifølge nævnets baggrundsoplysninger ikke er værnepligt i Irak. Endelig bemærkes, at de generelle forhold i Irak ikke i sig selv har en karakter, der kan begrunde asyl. Ansøgeren har herefter ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Irak vil risikere konkret og individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at han vil være i reel risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2018/55/AZU
