Nævnet stadfæstede i marts 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Irak. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk kurder og yazidi fra Mosul, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Irak frygter, at ISIL vil tage, sælge og voldtage hende, fordi hun er yazidi. Hun har derudover som asylmotiv henvist til, at hun frygter de generelle forhold i Irak, herunder de generelle forhold for yazidier. Hun har til støtte herfor oplyst, at hun sammen med sine forældre og tre søskende flygtede ud af deres landsby, [A], i [sommeren 2014], da ISIL angreb nabolandsbyerne. Ansøgeren og hendes familie tog derefter ophold i [B], hvor ansøgeren opholdt sig indtil sin udrejse den [sommeren 2015]. Hun udrejste sammen med sin mor og ene bror, idet der kun var penge til at sende de tre afsted. De ville søge om familiesammenføring med ansøgerens far og mindreårige søster, når de kom til Europa. Flygtningenævnet lægger ansøgerens forklaring til grund. Flygtningenævnet finder imidlertid, at det, som ansøgeren har oplyst om årsagen til sin udrejse af Irak, ikke kan begrunde asyl i Danmark. Efter de nu foreliggende baggrundsoplysninger er Islamisk Stat fordrevet fra de fleste yazidi-områder, og Islamisk Stat er trængt i defensiven militært fra flere sider. Uanset oplysningerne om de generelt vanskelige forhold i hjemlandet finder Flygtningenævnet således, at den generelle sikkerhedssituation i området ikke er af en sådan karakter, at den i sig selv kan begrunde asyl. Flygtningenævnet lægger endvidere vægt på, at ansøgeren har forklaret, at hun ikke har haft konflikter med myndigheder, private personer eller andre parter i Irak, og hun er ikke blevet opsøgt eller truet og i øvrigt ikke har været i kontakt med Islamisk Stat. Hertil kommer, at det ifølge ansøgerens forklaring aldrig lykkedes Islamisk Stat at overtage kontrollen over ansøgerens landsby. Endvidere har ansøgeren ganske vist på nævnsmødet forklaret, at hun ikke har familie tilbage i Irak, men hun har samtidig oplyst, at hun har svigerfamilie og klanmedlemmer i landet. Da ansøgeren således ikke har sandsynliggjort, at hun ved tilbagevenden til Irak risikerer forfølgelse som omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb omfattet af § 7, stk. 2, stadfæster Flygtningenævnet Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2018/54/AZU
