Nævnet stadfæstede i marts 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Irak. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk araber og shia-muslim af trosretning fra [by], Al Diwanyah, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Irak frygter de generelle forhold, idet der er mangel på sikkerhed i Irak. Ansøgeren har videre henvist til, at hun frygter, at hendes søn, [C], skal komme i fængsel, idet han er deserteret. Ansøgeren har endelig henvist til, at hun frygter for sin søns liv, idet han har oplevet problemer med ukendte militser. Ansøgeren har til støtte for asylmotivet vedrørende sin søns desertering henvist til, at ansøgeren på et ukendt tidspunkt var med sine sønner, svigerdatter og barnebarn på vej i bil til lægen, hvor de havde en konflikt med en ukendt mand grundet uoverensstemmelser i trafikken. Ansøgeren har ikke noget selvstændigt asylmotiv, men [har] henvist dels til de generelle forhold i Irak, dels til en afledet forfølgelse som følge af sønnernes forhold. Flygtningenævnet har ikke kunnet lægge til grund, at [C] er deserteret fra militæret, og Flygtningenævnet har ikke fundet, at uoverensstemmelserne i forbindelse med retssagen i 2011 eller uoverensstemmelserne med Hizbollah i [efteråret] 2015 indebærer nogen risiko for familien. For så vidt angår trafikepisoden må denne anses for afsluttet. Flygtningenævnet finder heller ikke, at ansøgeren risikerer overgreb som følge af [B]s forhold. Flygtningenævnet finder ikke, at de generelle forhold i Irak er af en sådan karakter, at ansøgeren i den anledning risikerer overgreb, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2, eller forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 3. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2018/51/MJM.
