Nævnet stadfæstede i marts 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk araber og fra Bagdad, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Irak frygter at blive slået ihjel af militser, heriblandt militsen al-Asaib, idet han har arbejdet med salg af alkohol. Ansøgeren har endvidere henvist til, at han er konverteret til kristendommen. Ansøgeren har til støtte for sin konflikt med irakiske militser oplyst, at han sammen med sin ven, [A], arbejdede i en alkoholforretning, der var tilknyttet et diskotek. Ansøgeren blev opsøgt flere gange og truet af en gruppe personer, som ansøgeren formoder tilhørte en milits. Ansøgerens ven, [A], blev slået ihjel i alkoholforretningen af skud fra en passerende bil i vinteren 2014. Til støtte for sin konversion, har ansøgeren oplyst, at han begyndte at interessere sig for kristendommen efter sin ankomst til Danmark. Ansøgeren har videre oplyst, at han begyndte at gå i kirke i [slutningen af 2016] efter sin sidste samtale med Udlændingestyrelsen, og at han blev døbt [i sommeren 2017]. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit oprindelige asylmotiv til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende på helt centrale punkter. Han har således forklaret divergerende om bl.a., hvor mange gange han blev truet, før hans ven blev dræbt, om det var de samme personer, der truede ham under alle episoderne, ligesom han har forklaret divergerende om, hvad der fandt sted under de enkelte episoder, herunder om hvad der blev sagt og gjort. Hertil kommer, at ansøgeren har forklaret divergerende om det tidsmæssige forløb. Han har således under sin samtale i Udlændingestyrelsen [i efteråret 2015] forklaret, at han var blevet truet af forskellige mænd gennem de seneste 2-3 år, mens han under nævnsmødet har forklaret, at han første gang blev truet ca. 3 måneder før [slutningen af 2014], hvor hans ven blev dræbt. Hertil kommer, at denne tidsangivelse ikke stemmer overens med det, ansøgeren under nævnsmødet har forklaret om den tid der gik, mellem de enkelte episoder. Flygtningenævnet finder således efter en samlet vurdering, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort sit oprindelige asylmotiv. Nævnet kan heller ikke lægge til grund, at ansøgerens konversion til kristendommen er reel. Nævnet har herved navnlig lagt vægt på tidspunktet for konversionen, ligesom ansøgeren ikke under mødet har kunnet redegøre nærmere for sine bevæggrunde og refleksioner i relation til konversionen, udover at han var meget tiltrukket af budskabet om fred og kærlighed, og at kristendommen giver ham tryghed. Det forhold, at ansøgeren under nævnsmødet har udvist et vist kendskab til kristendommen, og at han [i sommeren 2017] er blevet døbt kan ikke føre til en ændret vurdering. Flygtningenævnet finder således, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Irak vil risikere forfølgelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, eller være i reel risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” irak/2018/43/MAH
