Nævnet stadfæstede i februar 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ” Ansøgeren er etnisk araber og sunnimuslim fra Bagdad, Irak. Ansøgeren har været medlem af Baath-partiet, fra han gik i mellemskolen eller gymnasiet og frem til Saddam Husseins styres fald i 2003. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Irak frygter at blive slået ihjel af irakiske shia-militser, fordi han er sunnimuslim, og fordi hans klan og familie har tætte bånd til Saddam Husseins klan, ligesom flere af hans familiemedlemmer har indtaget betydningsfulde positioner under det tidligere styre. Ansøgeren har videre henvist til, at hans klan er mistænkt for at være involveret i Speicher-massakren. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hans klan, […], har tætte forbindelser til Saddam Husseins klan, Abu Naser-klanen. Forholdet mellem Saddam Husseins styre og ansøgerens klan blev yderligere styrket i forbindelse med krigen mellem Iran og Irak. Ansøgeren har haft tre stillinger i Saddam Husseins regeringstid, idet han i 1990´erne arbejdede kortvarigt for […], ligesom han i 6 måneder har arbejdet med […]. Efter Saddam Husseins styres fald har shiitiske militser og de iranske myndigheder chikaneret og forfulgt medlemmer af ansøgerens klan. Fra 2005 til sommeren 2015 opsøgte shiamilitser ansøgerens bopæl omkring hver måned. Militserne stillede ansøgerens familie spørgsmål og sagde, at de skulle flytte væk. Militsfolkene fremsatte også både direkte og indirekte trusler mod ansøgerens familie. Hvis ansøgerens familie ikke var hjemme, spurgte folkene fra militsen efter dem hos naboerne. I juni 2014 slog ISIL mellem 2000 og 2200 elever på Speicher-basen ihjel. Det var imidlertid ansøgerens klan, der blev beskyldt for at være ansvarlige for massakren. Derfor gik ansøgeren i skjul, idet han konstant flyttede rundt, for ikke at blive fundet. Ansøgeren kom dog stadig af og til i familiens hjem. Når bopælen blev opsøgt af shiamilitserne, spurgte de efter ansøgeren og hans familie. Af frygt for repressalier sagde familien nogle gange, at de var shiamuslimer, ligesom de opgav falske navne. Shiamilitserne kendte kun til, at familien boede på adressen, men de vidste ikke, hvordan familien så ud. Det lykkedes på den måde ansøgeren og hans familie at narre militsfolkene. Omkring [sommeren] 2015 blev ansøgerens bror, [A], dræbt i et trafikuheld, idet han blev forsætligt påkørt tæt på familiens bopæl af shiamuslimske militser, der ønskede at slå ansøgeren ihjel. Eftersom ansøgeren og broren ligner hinanden meget, tog de fejl og dræbte den forkerte bror. Kort efter forsvandt ansøgerens anden bror [B]. Kort efter i [efteråret] 2015 udrejste ansøgeren legalt af Irak. Ansøgeren har desuden som asylmotiv henvist til de generelle forhold i Irak. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om asylmotiv til grund, idet forklaringen har været udbyggende, divergerende, usammenhængende og usandsynlig på en række centrale punkter, hvorfor den i det hele fremstår som konstrueret til lejligheden. Ansøgeren, der er en veluddannet mand med en bachelorgrad, har således ikke i sit asylskema anført noget om, at han skulle være blevet opsøgt af shiamuslimske militser, og til oplysnings- og motivsamtalen oplyste han, at han aldrig var blevet opsøgt eller truet af shia-militser eller andre i Irak. Først i asylsamtalen har ansøgeren forklaret, at han og hans familie i årene fra 2005 og helt frem til udrejsen i 2015 ca. hver anden måned blev opsøgt på bopælen af shiamuslimske militser, der ville have fat i ham på grund af hans klantilhørsforhold, familiens tilknytning til det tidligere styre og de tre forskellige ansættelser, ansøgeren havde under Saddam Hussein. Ansøgerens forklaring om, hvordan han undgik militserne, har været usandsynlig og usammenhængende. Det er således ikke sandsynligt, at ansøgeren og hans familie, hvis de havde så fremtrædende en rolle under det tidligere styre, at shia-militserne valgte at eftersøge dem i ti år, var i stand til at undgå militserne ved at tage navneforandring, anskaffe falske id-kort og oplyse falske navne, når de blev opsøgt. Det er heller ikke sandsynligt, at ansøgeren, når han flyttede rundt for at undgå militserne, tog ophold hos andre familiemedlemmer fra samme klan henset til, at han har forklaret, at det var alle medlemmer af klanen, der blev forfulgt. Det er heller ikke sandsynligt, at militserne skulle udfolde så mange bestræbelser på at få fat i ansøgeren på grund af de tre kortvarige midlertidige ansættelser i 1990´erne. Det bemærkes i den forbindelse, at ansøgeren har forklaret, at han hverken tilhørte inderkernen eller indtog en topstilling, ligesom han heller ikke i øvrigt har forklaret, at han skulle have udført handlinger eller besidde oplysninger, der skulle gøre ham specielt profileret. Også med hensyn til, om han har været medlem af et parti eller ej, har ansøgeren forklaret divergerende, idet han i oplysnings- og motivsamtalen forklarede, at han ikke havde været politisk aktiv eller medlem af foreninger eller organisationer, hvorimod han i asylsamtalen forklarede, at han siden gymnasiet havde været medlem af Baath partiet som senior-medlem. Ansøgeren har forklaret, at han i juni 2014, da Speicher massakren fandt sted, befandt sig i Baghdad, og at han ikke havde noget med massakren at gøre. Han har videre forklaret, at hans klan, der blev beskyldt for at have stået bag massakren, er en stor klan med tusindvis af medlemmer, der er fordelt over det meste af Irak. Det er hverken ved ansøgerens forklaring, de fremlagte avisreportager eller af de foreliggende baggrundsoplysninger sandsynliggjort, at shiamuslimske militser på baggrund af massakren har forfulgt alle medlemmer af [ansøgerens klan], herunder også ansøgeren. Det beror alene på ansøgerens formodning, at hans bror blev dræbt, fordi han blev forvekslet med ansøgeren, ligesom det alene beror på ansøgerens formodning, at broren [B’s] efterfølgende forsvinden skyldes klanmæssige tilhørsforhold eller konflikter med shiamuslimske militser. Nævnet skal endelig bemærke, at det er påfaldende, at der på ansøgerens fætters søns Facebook profil fra 2013 og frem flere gange har været uploaded et billede af et gravsted med ansøgerens bror, [A’s] navn og fødeår, og med en angivelse af [dato i efteråret] 2013 som dødsdato, eftersom ansøgeren har forklaret, at Abbas døde i [sommeren] 2015. Ansøgerens forklaring om, at billedet er ”fake”, og er uploaded af hans søster for at forvirre de irakiske myndigheder, er heller ikke troværdig navnlig set i lyset af, at billedet er offentliggjort første gang i 2013 og dermed forud for Speicher-massakren, ligesom det savner mening, at søsteren skulle have lagt billedet op på ansøgerens fætters søns profil i stedet for den profil, hun har oprettet for ansøgeren. Idet, det endelig bemærkes, at de generelle forhold for sunnimuslimer i Irak ikke er af en karakter, der indebærer, at ansøgeren ved sin blotte tilstedeværelse i Irak vil være i reel risiko for overgreb i strid med EMRK artikel 3, har ansøgeren herefter ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Irak vil være i risiko for konkret og individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at han vil være i reel risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2018/41
