Nævnet meddelte i marts 2018 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Irak. Ind-rejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk kurder og sunni-muslim fra bydelen [A] i Kirkuk, Irak. Fra 1988 til 2003 boe-de han i Sulaymaniyah, hvorefter han flyttede tilbage til Kirkuk. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Irak frygter at blive slået ihjel af de irakiske myndigheder eller sin familie, idet han er homoseksuel. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv forklaret, at han blev bekendt med, at han var homoseksuel, da han var 20-22 år, men at han i Irak ikke kunne udleve sin seksualitet åbent. Som 12-årig begyndte han at interessere sig for kvindetøj, og under sin opvækst kunne han mærke, at han var til drenge, idet han ikke brød sig om at kysse med piger. Ansøgerens første seksuelle forhold med en mand fandt sted i starten af 1990’erne. Sidenhen har ansøgeren haft forhold til flere mænd, som ofte var ældre end ansøgeren, og i en længere periode arbejdede han som prostitueret. Ansøgeren frygter repressalier fra myndig-hederne og befolkning, herunder hans egen familie. Han har derfor kun fortalt to af sine venner, at han er homoseksuel. Efter sin ankomst til Danmark følte ansøgeren sig mere fri, hvorfor han turde fortælle om sin seksualitet, og han har haft et forhold til en anden beboer på [sit asylcenter]. På nu-værende tidspunkt har han et forhold til en herboende irakisk mand, men de holder forholdet hem-meligt, idet manden er gift med en kvinde. Under opholdet i Danmark har ansøgeren fået kontakt til organisationen LGBT-Asylum, og han har deltaget i nogle af deres arrangementer. Ansøgeren føler sig som en kvinde, men på grund af sin frygt, er han tilbageholdende med at være åben om sin kønsidentitet. Under sit ophold i Danmark har ansøgeren modtaget en telefonisk trussel fra sin nevø, der fortalte ham, at han ville slå ham ihjel, idet ansøgeren homoseksuel. Flygtningenævnet finder efter en samlet vurdering, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han er homoseksuel, og at han føler sig som kvinde, selvom ansøgeren har forklaret udbyggende og på nogle punkter divergerende om asylmotivet. Flygtningenævnet lægger vægt på, at ansøgeren under opholdet i Danmark løbende har været i forbindelse med LGBT Asylum, der i udtalelser af [begyndelsen af] 2017 og [begyndelsen af] 2018 har oplyst om ansøgerens forhold, herunder om ansøgers deltagelse i sociale arrangementer, som er afholdt af LGBT Asylum samt hans deltagelse i Aarhus Pride og Copenhagen Pride. Flygtningenævnet lægger i øvrigt vægt på en udtalelse fra Røde Kors Asyl om, at ansøgeren på grund af chikane som følge af sin seksualitet er blevet overflyttet til [en kvindeafdeling], hvor ansø-geren fortsat opholder sig. Nævnet lægger også til grund, at ansøgeren har et seksuelt forhold til en anden mand i Danmark, og at han ikke uden risiko for forfølgelse og eller overgreb kan leve i et åbent homoseksuelt forhold ved en tilbagevenden. Det bemærkes herved, at ansøgeren har sandsyn-liggjort, at han forinden udrejsen i hemmelighed har haft homoseksuelle forhold i Irak. Flygtninge-nævnet finder med henvisning til de foreliggende baggrundsoplysninger, at ansøgeren, der er kurder fra det nordlige Irak vil være i risiko for asylbegrundende forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, hvis han vender tilbage til hjemlandet og der lever som homoseksuel. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.” Irak/2018/35/SOL
