Nævnet stadfæstede i februar 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk araber og sunni muslim fra [landsby], Kirkuk, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Irak frygter de generelle forhold i landsbyen [ansøgerens landsby], hvor der er uroligheder på grund af kampe mellem ISIL og andre grupper. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren forklaret, at han har haft problemer med ISIL, idet de [i sommeren] 2014 indtog hans landsby, […]. Ansøgeren har to gange oplevet, at de henvendte sig til ham på gaden, mens de tredje gang straffede ham for at ryge ved at tilbageholde ham, piske ham samt ved at brænde hans arm med cigaretter. ISIL løslod ansøgeren uden betingelser. Tre måneder senere forlod ansøgeren landsbyen. Herefter opholdt ansøgeren sig i en længere periode i Dibis og Altun Kupri, hvor hans søstre bor. Her har ansøgeren to gange oplevet, at den kurdiske efterretningstjeneste tilbageholdt ham, fordi de beskyldte ham for at være tilknyttet ISIL, idet han er araber og sunni muslim. Flygtningenævnet tiltræder, at det, som ansøgeren har forklaret om baggrunden for at søge asyl i Danmark, ikke kan føre til, at han får konventions- eller beskyttelsesstatus efter udlændingelovens § 7. Ansøgeren har således forklaret, at han siden løsladelsen – efter at have været tilbageholdt anden gang af den kurdiske efterretningstjeneste kort tid efter ankomsten til Dibis – ikke har haft nogen individuelle problemer med nogen parter i Irak, og at han navnlig er udrejst på grund af de generelle forhold i lrak. Ansøgeren har endvidere forklaret, at han har familiemedlemmer i Dibis, som ikke har oplevet problemer med at bo i Dibis. Det må efter ansøgerens forklaring lægges til grund, at han ikke har nogen individuelle problemer med shiamilitser, myndigheder eller andre i Irak, herunder i Dibis, hvor ansøgeren senest havde taget ophold. Den omstændighed, at han angiveligt har været tilbageholdt to gange af den kurdiske efterretningstjeneste, kan ikke føre til en ændret vurdering, idet tilbageholdelserne fandt sted kort tid efter hans ankomst til Dibis, og idet ingen af tilbageholdelserne synes begrundet i hans individuelle forhold, men forekommer helt tilfældige, ligesom han begge gange blev løsladt uden betingelser. Hertil kommer, at han ikke siden seneste tilbageholdelse på ny er blevet kontaktet af efterretningstjenesten. Heller ikke ansøgerens forklaring om at have været tilbageholdt og udsat for vold af ISIL, mens han opholdt sig i byen [ansøgerens landsby], kan føre til en ændret vurdering, allerede fordi ansøgeren efter at have forladt [ansøgerens landsby] ikke længere var i risiko for at blive tilbageholdt eller chikaneret af ISIL. Det må i øvrigt lægges til grund, at ansøgeren ikke havde nogen individuel konflikt med ISIL, idet ansøgerens forklaring om episoderne efterlader det indtryk, at episoderne opstod tilfældigt, hvilket indtryk understøttes af, at ansøgerens øvrige familie ikke har oplevet tilsvarende episoder. Det må efter ansøgerens egen forklaring desuden lægges til grund, at han efter den seneste episode med ISIL opholdt sig på sin bopæl i flere måneder uden henvendelser fra ISIL, ligesom ISIL lod ham passere den kontrolpost, som han skulle igennem for at kunne forlade [ansøgerens landsby]. Hertil kommer, at det på baggrund af baggrundsoplysninger må lægges til grund, at ISIL er blevet fordrevet fra det meste af Kirkuk provinsen. På denne baggrund finder nævnet, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Irak ikke som følge af hans individuelle forhold vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet at udlændingelovens § 7. Heller ikke den generelle sikkerhedsmæssige situation i Irak, herunder i Kirkuk provinsen, er af en sådan karakter, at det må antages, at man alene som følge af sin blotte tilstedeværelse i alle dele af området vil være i reel risiko for overgreb i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Flygtningenævnet lægger således samlet til grund, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Irak ikke vil være i risiko for at blive udsat for forfølgelse eller asylbegrundende overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster herefter Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2018/31/SSM
