Nævnet stadfæstede i februar 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk araber fra [by], Basra, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Irak risikerer at blive henrettet af militsen [milits], idet han har afvist at tilslutte sig militsen. Ansøgeren har videre henvist til, at han frygter den generelle sikkerhedssituation i Irak. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han [i efteråret 2015] blev opsøgt af repræsentanter fra [milits], der truende opfordrede ansøgeren til at tilslutte sig militsen. Ansøgeren afviste denne opfordring. To dage efter denne episode henvendte fire repræsentanter fra [milits] sig på ansøgerens families bopæl og sagde til ansøgerens far, at to mænd fra husstanden skulle tilslutte sig militsen. Ansøgerens far indvilligede heri. Ansøgeren udrejste dagen efter ved at tage en taxa hen til sin onkel i [by], hvorfor han flygtede to dage senere, da hans far havde været forbi med ansøgerens pas samt penge til ansøgeren. Efterfølgende er ansøgerens far blevet opsøgt to gange af militsen [milits] uden at der er sket noget. Militsen havde spurgt efter ansøgeren. Endvidere er der blevet sat ild til ansøgerens families fiskebåd. Ansøgeren formoder, at det er [milits], der står bag dette. Flygtningenævnet finder, at ansøgerens forklaring ikke kan lægges til grund, idet den på væsentlige punkter indeholder divergenser og forekommer usandsynlig. Ansøgeren har således forklaret divergerende om, hvorvidt hans bror [A] konkret blev nævnt som den, der ønskedes hvervet sammen med ansøgeren. Det bemærkes endvidere, at ansøgerens familie efter ansøgerens udrejse har kunnet opholde sig i området i en periode og at ansøgeren uantastet er udrejst i besiddelse af gyldigt nationalitetspas fra lufthavnen i Basra, hvor militsen angiveligt var massivt til stede. På denne baggrund finder nævnet efter en samlet vurdering ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Irak vil være i konkret og individuel risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Det bemærkes endvidere at de generelle forhold i Irak, herunder for sunni-muslimer, ikke i sig selv findes asylbegrundende. Endelig har nævnet ikke fundet grundlag for at imødekomme en subsidiær påstand om hjemvisning. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2018/27/SHH
