Nævnet stadfæstede i januar 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk kurder og sunnimuslim fra landsbyen […] i […]-området, Mosul, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Irak frygter at blive slået ihjel af ukendte personer, som har slået hans familie ihjel. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren forklaret, at hans forældre og søster blev slået ihjel [i sommeren] 2015. Ansøgeren formoder, at de blev slået ihjel, fordi hans far arbejdede for politiet, og at der var tale om hævndrab. Farens opgave var blandt andet at finde og anholde terrorister, og han havde samme morgen, som drabene fandt sted, fortalt ansøgerens mor, at han havde været med til at anholde 7 terrorister. [I sommeren] 2015 hørte ansøgeren skud, da han var på vej hjem fra fodbold. Da han kom hjem til sin bopæl, var der en masse mennesker til stede. Foran bopælen og i gården lå der tre tildækkede lig. Ansøgerens nabo forhindrede ham i at komme hen til huset og i at se ligene. Naboen satte ansøgeren ind i sin bil og kørte ham til et ukendt hus, der lå 30-45 minutters kørsel fra ansøgerens egen bopæl. Ansøgeren opholdt sig i dette hus i tre dage, hvorefter han udrejste af Irak. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge ansøgerens forklaring om asylmotiv til grund, idet forklaringen har været konsistent og uden væsentlige divergenser. Flygtningenævnet lægger således til grund, at ansøgerens forældre og hans søster i [sommeren] 2015 er blevet dræbt af ukendte personer. Det er ikke sandsynliggjort, at drabene havde sammenhæng med den omstændighed, at ansøgerens far var politimand. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgerens far var almindelig politimand og ikke særligt profileret. Det er heller ikke sandsynliggjort, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Irak vil være i risiko for at blive dræbt af de personer, der har dræbt hans familie. Nævnet har herved lagt vægt på, at det alene beror på ansøgerens formodning, at dette vil være tilfældet, og at ansøgeren ikke selv har haft konflikter i Irak, ligesom han har forklaret, at hverken hans far eller de øvrige medlemmer af hans familie har haft konflikter med enkeltpersoner, grupperinger eller med de irakiske myndigheder. Hverken den omstændighed, at ansøgeren ikke har familie i Irak eller de generelle forhold i hjemlandet kan begrunde opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Nævnet skal i den forbindelse bemærke, at ansøgeren er en ung, arbejdsduelig mand uden helbredsmæssige problemer, og at han i sit hjemområde har et netværk bestående af blandt andet den nabo, der hjalp ham i forbindelse med udrejsen samt øvrige venner og bekendte. Nævnet finder herefter ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Irak vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb efter § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2018/257/FAM
