Nævnet stadfæstede i januar 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk kurder og sunni-muslim fra […], Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Irak frygter forfølgelse og overgreb fra personer fra de arabiske landsbyer […] og […]. Ansøgeren har videre som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Irak frygter at blive slået ihjel af ISIL. Ansøgeren har endvidere som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Irak frygter de shiitiske militser, herunder Hashd al-Shabi, som har overtaget kontrollen, efter at ISIL er blevet fordrevet, idet militserne begår overgreb mod civilbefolkningen, herunder kurdere og sunni-muslimer. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han kommer fra grænsebyen, […], der ligger mellem Kurdistan og den arabiske del af Irak og nær den syriske grænse. Den [ i sommeren] 2014 blev ansøgerens landsby angrebet fra tre sider af ISIL, imens ansøgeren befandt sig på sin bopæl sammen med sine forældre og søster. Ansøgeren og ansøgerens mor og søster flygtede til fods i seks timer, indtil de nåede til […] bjerget, hvor de opholdt sig i ti dage. Pershmergaerne og ansøgerens far forsøgte at forsvarer sig mod ISIL’s angreb. Ansøgerens far døde under denne kamp. Ansøgeren og dennes familie flygtede derefter til Syrien, hvor familien opholdt sig i flygtningelejren […] i cirka fem måneder og ti dage. Da grænsen til Tyrkiet blev åbnet, rejste ansøgeren sammen med sin familie til byen […] i Tyrkiet og derefter videre til byen […]. Efter cirka 10 måneders ophold i Tyrkiet, valgte ansøgeren at udrejse til Europa, idet ansøgerens mor ikke mente, at det var muligt at vende tilbage til landsbyen i Irak. Ansøgeren blev på rejsen adskilt fra sin mor og søster, som han ikke sidenhen har haft kontakt med. Ansøgeren har videre til støtte for sit asylmotiv oplyst, at ansøgerens far har fortalt ham, at indbyggerne i de to landsbyer, […] og […], har chikaneret indbyggerne i ansøgerens landsby i 2003, og de sprængte nogle bomber i nærheden af landsbyen i 2007, idet de ikke kunne lide kurdere. Endelig har ansøgeren til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han nu frygter overgreb fra de shiitiske militser, som har overtaget ansøgerens område, efter at ISIL er blevet fordrevet. Flygtningenævnet lægger ansøgerens forklaring om asylmotivet til grund. Flygtningenævnet finder imidlertid ikke, at de forhold, som ansøgeren har påberåbt sig som asylmotiv, kan føre til beskyttelse i Danmark efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren ikke har haft personlige konflikter med myndigheder, organisationer eller persongrupper. Ansøgeren har således forklaret, at han flygtede efter at have søgt tilflugt i et bjergområde ved [...] bjerget i forlængelse af, at ansøgerens landsby blev angrebet af ISIL [i sommeren] 2014. ISIL er senere blevet fordrevet fra området. For så vidt angår ansøgerens frygt for chikane fra beboere i de arabiske landsbyer […] og […] beror denne frygt alene på farens fortælling herom. Ansøger har forklaret, at han aldrig personligt har oplevet episoder eller konflikter med beboere fra disse landsbyer. Flygtningenævnet finder således ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Irak vil risikere forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller være i reel risiko for at blive udsat for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. De generelt usikre og vanskelige forhold for kurdere og sunni muslimer i ansøgerens hjemområde er efter baggrundsoplysningerne, herunder Lifos Temarapport af 18. december 2017 ”The Security Situation in Iraq: July 2016 – November 2017”, endvidere ikke af en sådan karakter, at de i sig selv kan begrunde opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2018/256/lrn
