Nævnet stadfæstede i september 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Irak. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk feyli-kurder og shia muslim af trosretning fra [K], Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Irak frygter forfølgelse og overgreb på grund af sin etnicitet og religiøse baggrund og idet hun er en enlig kvinde. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at hun, hendes søn og andre familiemedlemmer blev udvist af Irak i 1998, idet de var feyli-kurdere. Ansøgeren og hendes familie flyttede herefter til Ilam i Iran, hvor de boede indtil deres udrejse. Ansøgeren og hendes familie havde tålt ophold i Iran. Ansøgeren og hendes søn udrejste fra Iran [i slutningen af] 2015, fordi de havde begrænsede muligheder for arbejde og uddannelse som følge af, at de var feyli-kurdere. Ansøgeren og hendes søn har ikke været tilbage i Irak siden 1998. Flygtningenævnet kan lægge ansøgerens forklaring om sit ophold i Irak og Iran til grund. Ansøgeren har ved sin udvisning af Irak i 1998 mistet sit irakiske statsborgerskab, men har fremlagt et dokument fra det irakiske statsborgerskabskontor, hvoraf fremgår, at ansøger er feyli-kurder, er udvist af Irak og har fået konfiskeret ejendom. Ansøger skal herefter asylretligt vurderes i forhold til Irak. Ansøgeren har ikke oplevet konflikter i Irak og har ikke været i landet siden 1998. Ansøgerens bror og dennes familie returnerede til Irak i 2005 og lever der fortsat uden problemer. Hertil kommer, at det af Flygtningenævnets baggrundsoplysninger fremgår, at det er muligt for feyli-kurdere at vende tilbage til Irak og generhverve deres irakiske statsborgerskab, og at dette har været muligt siden 2006, hvor nationalitetsloven i Irak blev ændret. De generelt vanskelige forhold for feyli-kurdere i Irak kan ikke begrunde hverken asyl eller beskyttelsesstatus. De generelle forhold i Irak er ikke af en sådan karakter, at der er risiko for overgreb i strid med Den europæiske Menneskerettighedskonvention art. 3, alene som følge af den blotte tilstedeværelse. Ansøger har et netværk i Irak i form af sin bror og dennes familie, og det fremgår af Flygtningenævnets baggrundsoplysninger, at der er bosat omkring en million feyli-kurdere i og omkring Bagdad. Ansøgerens ægtefælles mulige politiske aktiviteter ligger ca. 19 år tilbage i tid og kan ikke medføre et andet resultat. Ansøgeren har herefter ikke sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Irak vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb, omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2018/24/LMD
