Nævnet stadfæstede i november 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk kurder og ateist fra [M], Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Irak frygter at blive slået ihjel af ISIL, fordi han er kurder, og fordi hans broder har kæmpet som Peshmerga. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at hans ene bror, [A], blev slået ihjel af ISIL i forbindelse med, at han kæmpede som Peshmerga. Ansøgeren hørte senere rygter om, at ISIL ville indtage ansøgerens hjemby, [M], i efteråret 2014. Ansøgerens arabiske naboer sympatiserede med ISIL, hvorfor der opstod konflikter imellem araberne og kurderne i landsbyen, der udviklede sig til skududvekslinger. Ansøgerens far var bange for, at ansøgeren skulle blive involveret i kampene, hvorfor han forlangte, at ansøgeren tog til [D] for at bede ansøgerens fars ven, [B], om hjælp til at bringe hele ansøgerens familie i sikkerhed. De havde ikke mulighed for at kontakte [B], idet al telekommunikationen var afbrudt. Ansøgeren nåede frem til [B], men på vejen tilbage til [M] blev de stoppet af de kurdiske styrker ved en kontrolpost, som oplyste, at ISIL havde indtaget byen, og at de ikke fik lov til at passere kontrolposten. Ansøgeren tog herefter tilbage til [D], hvor han opholdt sig i halvanden dag, hvorefter han udrejste af Irak. Flygtningenævnet bemærker først, at sagen har været berammet til nævnsmøde to gange tidligere, men at den er blevet aflyst på grund af ansøgerens helbredsmæssige forhold. Ansøgeren har på grund af sin psykiske tilstand, selvom han må antages at være medicineret relevant, heller ikke i dag været i stand til at redegøre for sine forhold. Flygtningenævnet finder, at det må anses for ganske usikkert, om og i givet fald hvornår ansøgeren ville være i stand til at redegøre nærmere for sine forhold. Flygtningenævnet finder derfor i overensstemmelse med den beskikkede advokats og Udlændingestyrelsens standpunkt, at sagen nu må afgøres på grundlag af de oplysninger, som ansøgeren tidligere har afgivet, og som på relevant vis må anses for at beskrive ansøgerens forhold. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge ansøgerens forklaring til grund. Flygtningenævnet bemærker, at ISIL efter de foreliggende baggrundsoplysninger er fordrevet fra ansøgerens hjemområde. Ansøgerens frygt for ISIL kan derfor ikke i dag begrunde opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Ansøgeren har efter de foreliggende oplysninger ingen konkrete konflikter med myndigheder, grupper eller privatpersoner i Irak, og der er ikke grundlag for at antage, at ansøgeren risikerer forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller har behov for beskyttelsesstatus, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2, ved en tilbagevenden til Irak. Flygtningenævnet bemærker i øvrigt, at ansøgeren efter de foreliggende lægelige oplysninger er diagnosticeret som paranoid skizofren, og at han periodevis har været psykotisk og indlagt. Spørgsmålet om opholdstilladelse af humanitære grunde som følge af ansøgerens helbredsmæssige forhold hører under Integrationsministeriet. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2018/23/LMD
