Nævnet stadfæstede i januar 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2013.
Flygtningenævnet udtalte:
” Ansøgeren er etnisk kurder og sunnimuslim fra Dubis, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Irak frygter at blive slået ihjel af ISIL, da han har været politibetjent i Irak. Ansøgeren har til støtte for dette asylmotiv oplyst, at han tre til fire måneder efter, at han var vendt tilbage til Irak i 2009 fik arbejde for politiet i Dubis. Under sit arbejde for politiet arbejdede ansøgeren sammen med en officer, som han senere blev bodyguard for. Officeren var meget aktiv og kendt for at modarbejde terrorister, hvorfor terroristerne gerne ville have fat i ham. På et tidspunkt lykkedes det terroristerne at slå officeren ihjel ved at bruge en bilbombe. Bilbomben sprang på et tidspunkt, hvor ansøgeren havde pause. Der var 20 til 30 personer, som døde i forbindelse med bilbomben. Da officeren døde, troede ansøgeren, at konflikten var slut. Det viste sig imidlertid, at terroristerne ønskede at få fat i ansøgeren, da terroristerne ledte efter personer, som havde arbejdet sammen med officeren. Det lykkedes terroristerne at få fat i en anden bodyguard, som også havde arbejdet for officeren, og slå ham ihjel. Bodyguardens navn var [A]. En dag fulgte terroristerne efter ansøgeren. Ansøgeren var derfor nødt til at flygte hjem hos en ven. Ansøgeren opholdt sig hos vennen indtil dagen efter, hvor han tog hjem til sig selv. Ansøgeren ringede herefter til politistationen og bad om at få beskyttelse. Politiet sagde, at de ikke kunne beskytte ansøgeren, men at de kunne forflytte ham. Ansøgeren tog ikke imod tilbuddet, da han ved, at terroristerne kan finde frem til ham. Et par uger efter dette udrejste ansøgeren af Irak. Ansøgeren har desuden som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive dræbt af spontane bombesprængninger. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund, idet ansøgeren har indleveret et falsk irakisk kørekort og politilegitimationskort, og idet ansøgerens forklaring på flere punkter er divergerende. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at det af en erklæring af 13. august 2015 fra Rigspolitiets Nationalt Kriminalteknisk Center fremgår, at de af ansøgeren til Udlændingestyrelsen indleverede irakiske kørekort og politilegitimationskort vurderes at være uægte. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om, hvem der opfordrede ham til at søge arbejde som politibetjent, idet han til asylsamtalen har forklaret, at hans barndomsven [A] foreslog ham, at han kunne søge arbejde hos politiet, mens han til gensamtalen og den 4. samtale har forklaret, at det var hans ven [B], som foreslog ham dette. Ansøgeren har til den 4. samtale endvidere forklaret, at han ikke kendte [A’s] fulde navn, og at han ikke kendte [A], før han startede i politiet, og foreholdt sin forklaring til asylsamtalen derefter, at [A] og [A] er den samme person. Ansøgeren har endelig i Flygtningenævnet skiftevis forklaret, at vennen, der foreslog ham at søge ind til politiet, hedder [B], [B’s fornavn med A’s efternavn] og [A]. Flygtningenævnet har endelig lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om det tidsmæssige forløb, fra bilbomben sprang ved politistationen og frem til ansøgerens udrejse af Irak, idet han til asylsamtalen har forklaret, at en uge efter, at bilbomben var sprunget ved politistationen, blev [A] skudt og dræbt, en måned efter drabet på [A], blev ansøgeren forfulgt af en bil, og to-tre uger senere udrejste ansøgeren af Irak, mens ansøgeren til gensamtalen har forklaret, at en uge efter, at bilbomben var sprunget ved politistationen, blev [A] skudt og dræbt, to dage efter drabet på [A], blev ansøgeren forfulgt af en bil, og to uger efter drabet på [A], udrejste ansøgeren af Irak. I Flygtningenævnet har ansøgeren forklaret, at han blev forfulgt af en bil to dage efter drabet på [A], og at han udrejste af Irak 3 uger efter, at bilbomben var sprunget. Flygtningenævnet finder på den baggrund, at ansøgerens forklaring er utroværdig og konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet har af samme grund i øvrigt ikke fundet grundlag for at imødekomme en anmodning om, at dokumenterne forelægges for den irakiske ambassade i Danmark. Det forhold, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Irak frygter spontane bombesprængninger og shiamilitser, kan ikke i sig selv føre til, at ansøgeren meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at det fremgår af Flygtningenævnets baggrundsmateriale, at den generelle sikkerhedsmæssige situation i Irak ikke er af en sådan karakter, at der er en reel risiko for overgreb i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Flygtningenævnet finder herefter, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Irak vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2018/22/JHB.
