irak201819

Nævnet stadfæstede i januar 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk kurder og sunni muslim fra Erbil, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Irak frygter at blive slået ihjel af sin brors svigerfamilie og sin egen far. Til støtte for sit asylmotiv har ansøgeren forklaret, at hans storebror, [A], ønskede at gifte sig med ansøgerens svigerinde, [B]. Ansøgerens familie besøgte herefter [B]s familie for at bede om hendes hånd. [B]s familie afslog ansøgerens families tilbud. Ansøgeren og hans anden bror, [C], hjalp efterfølgende [A] og [B] med at flygte til byen Erbil. [B]s familie opsøgte efter flugten ansøgerens forældres bopæl, hvor de truede med at slå ansøgeren og hans brødre ihjel. Ansøgerens far sagde, at ansøgeren og hans brødre ikke længere var hans sønner, og at han ville slå dem ihjel, hvis de kom tilbage til bopælen. Ansøgeren, hans brødre og svigerinde boede i skjul i Erbil i omkring et år, inden de udrejste af Irak.  Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund. Ansøgeren har ikke noget selvstændigt asylmotiv men har påberåbt sig, at hans brors svigerfamilie vil slå ham, hans to brødre og hans svigerinde ihjel, fordi han har hjulpet med at kidnappe svigerinden. Flygtningenævnet har ikke kunnet lægge ansøgerens bror, [A]s, eller hans svigerinde, [B]s, forklaringer til grund, idet disse ansøgere har forklaret divergerende om blandt andet, hvem fra familien, der deltog i besøgene hos den kvindelige ansøgers familie, omstændighederne omkring og tidspunkterne for brylluppet og sønnens fødsel, og om broderen og svigerinden mødtes, inden familien første gang anmodede om den kvindelige ansøgers hånd. Flygtningenævnet har ligeledes lagt vægt på, at ansøgeren, hans brødre og svigerinde kunne bo i Erbil, og ansøgeren og hans bror arbejde, i halvandet år uden at blive opsøgt. Ansøgeren har herefter ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Irak vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb, omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2018/19/SSM