Nævnet stadfæstede i oktober 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk araber og sunni-muslim fra [by], Diala, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til at han ved en tilbagevenden til Irak frygter at blive taget af ISIL, idet ISIL vil have, at ansøgeren tilslutter sig dem. Ansøgeren har videre som asylmotiv henvist til, at han frygter de væbnede grupper og militser, idet de har bedt ansøgeren om at tilslutte sig dem. Ansøgeren har endeligt som asylmotiv henvist til, at han frygter sin far, idet hans far er medlem af Al-Baath partiet. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv vedrørende ISIL oplyst, at ISIL omringede hans hjemby, […], i 2014. ISIL tvang folk ind i biler og kørte dem til en arrest. Ansøgeren blev også tvunget ind i en bil og kørt til en arrest. Ansøgeren var tilbageholdt af ISIL i mere end syv dage sammen med andre unge mænd. ISIL opfordrede alle til at tilslutte sig dem, men ansøgeren accepterede dog på intet tidspunkt deres opfordring. Ansøgeren blev derfor tortureret. På et tidspunkt angreb myndighederne og militser stedet, hvorfor ansøgeren formåede at flygte fra ISIL. Ansøgeren har til støtte for sin asylmotiv vedrørende de væbnede militser oplyst, at da han flygtede fra ISIL, blev han og gruppen, som han havde flygtet med, mødt af de sammensatte styrker. Styrkerne tog dem med til deres hovedkvarter i Diyala. Styrkerne sagde, at ansøgeren og de andre skulle tilslutte sig dem og lave en forsamling mod ISIL. De fik et papir, hvorpå der stod, at gruppen ville tilslutte sig styrkerne. Ansøgeren skulle udfylde papiret, underskrive det og vende tilbage til dem. Derefter fik ansøgeren og de andre mænd lov til at gå. Ansøgeren tog derefter hjem til sin fætter, [A], i [en by], hvor han opholdt sig i mindre end én dag. Ansøgeren påbegyndte herefter sin udrejse af Irak. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv vedrørende sin far oplyst, at hans far var medlem af Al-Baath partiet. Farens tankegang var meget ekstremistisk, og han ville have ansøgeren til at have samme tankegang. Faren har slået ansøgeren, da han var yngre, ligesom han har slået ansøgerens mor og søskende. Faren overvågede ansøgeren, og han var kontrollerende og dominerende. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sine asylmotiver til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om væsentlige punkter i asylmotiverne. Ansøgeren har således forklaret divergerende om, hvor lang tid der gik efter flugten fra ISIL til han stødte på en bevæbnet militsgruppe ved navn Alasab. Ansøgeren har endvidere forklaret divergerende om, hvorvidt han havde set, at hans hus var brændt ned. Samtidigt finder Flygtningenævnet ikke, at den konflikt som ansøgeren har forklaret om i relation til ISIL, har en sådan aktualitet, at den er asylbegrundende. Vedrørende kontakten til den bevæbnede militsgruppe, Alasab, har Flygtningenævnet lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret, at gruppen ønskede at rekruttere ham og hans kammerater, men at de fik lov at gå efter at have fået udleveret et dokument, hvor de skulle skrive deres generalia. Flygtningenævnet finder ikke, at dette er asylbegrundende. Ansøgeren har endvidere forklaret divergerende om forholdet til sin far. Ansøgeren har dels forklaret, at hans far har slået ham, dels at faren ikke på noget tidspunkt har udsat ham for fysiske overgreb. Hertil kommer, at ansøgeren har forklaret divergerende om, hvorvidt ansøgerens far har tilbageholdt ham. Samtidigt har ansøgeren forklaret, at hans far er forsvundet, og at han ikke har set ham siden 2014. Flygtningenævnet finder derfor ikke, at konflikten med faren har en sådan aktualitet, at den i sig selv er asylbegrundende. Flygtningenævnet finder således heller ikke, at det forhold at ansøgeren har indledt et forhold til en shiitisk kvinde i Sverige ændrer herved i forhold til faren, der angiveligt er en ekstremistisk sunni-muslim og medlem af Baath-partiet. Endelig har Flygtningenævnet tillagt det betydning, at ansøgeren [i efteråret] 2017 har underskrevet en erklæring, hvorefter han af egen fri vilje ønsker at frafalde sin ansøgning om opholdstilladelse i Danmark og snarest ønsker at udrejse til Irak. Flygtningenævnet har i den forbindelse ikke fundet ansøgerens forklaring om, at han alene underskrev erklæringen for at blive løsladt troværdig. Flygtningenævnet finder derfor ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Irak risikerer forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2018/16/HHU.
