Nævnet stadfæstede i januar 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk kurder og sunni-muslim af trosretning fra Kirkuk, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Irak frygter overgreb fra sin far. Ansøgeren, der i 1999 blev familiesammenført i Danmark sammen med sin mor og lillebror, boede i Danmark frem til 2003, hvor ansøgerens far tog ansøgeren og ansøgerens bror med tilbage til Irak, uden at ansøgerens mor vidste det. Samme år blev ansøgerens forældre skilt. Efter at være rejst tilbage til Irak boede ansøgeren og hans bror hos deres fars forældre, hvor også tre fastre boede. Ansøgerens far, der havde været forsvundet i en lang periode, dukkede op omkring 2007, hvorefter de boede sammen hos bedsteforældrene. Ansøgerens far tog ansøgeren ud af skolen og forlangte, at han begyndte at arbejde. Faren drak og indtog også andre ting. Faren var voldelig over for ansøgeren og hans bror, og slog dem herunder f.eks. med en sko og sparkede dem, navnlig når de spurgte efter deres mor. Faren gav en dag ansøgeren stuearrest i en hel dag, hvor ansøgeren kun fik mad, fordi bedsteforældrene gav ham det. Faren sagde endvidere, at han ville slå ansøgeren ihjel, hvis ansøgeren rejste til Danmark. Overgrebene stod på i mange år. Flygtningenævnet lægger ansøgerens forklaring til grund, men finder ikke at ansøgerens modsætningsforhold til sin far har en sådan intensitet eller karakter, at det kan begrunde opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2018/15/TBP
