Nævnet stadfæstede i december 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk araber og sunni-muslim fra [en nærmere bestemt by, A] i Salah-Addin-provinsen, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Irak frygter at blive fængslet eller dræbt af myndighederne, idet han er deserteret fra militæret. Ansøgeren frygter endvidere Assad Allah al-Ghaleb-militsen, fordi han er sunni-muslim. Ansøgeren har endelig henvist til de generelle forhold i Irak, herunder til de shiitske milister og ISILs tilstedeværelse. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han og familien i 2006 blev udvist af Bagdad som følge af sekteriske konflikter. Ansøgeren og ansøgerens far tog ophold i Syrien i tre måneder, hvorefter de returnerede til Irak, hvor familien bosatte sig i Samarra et par timers kørsel fra Bagdad. I 2012 meldte ansøgeren sig til den irakiske hær, idet han havde brug for et arbejde med en god løn, ligesom han med et militært ID-kort generelt var bedre beskyttet. Ansøgeren fik arbejde på en kaserne i Al-Zadean, hvor han var ansvarlig for kasernens fødevarer, ligesom han var chauffør for sine to overordnede kaptajn [B] og major [C]. I 2014 blev [ansøgerens hjemby, A] indtaget af ISIL, hvorefter der opstod kamphandlinger, og ISIL påbegyndte forfølgelse af militærfolk. I 2015 begyndte ansøgeren at blive udsat for chikane, da militserne og politiet indgik et samarbejde om bekæmpelse af ISIL. Assad Allah al-Ghaleb, der er en shia-milits, fik mistanke om, at ansøgeren var sunni-muslim. Lederen af militsen henvendte sig til ansøgeren, der benægtede, at han var sunni-muslim, hvorefter lederen meddelte, at han ville undersøge, hvorvidt ansøgeren talte sandt. Herefter begyndte ansøgeren at planlægge sin udrejse. Kaptajn [B] hjalp ansøgeren med at udrejse legalt fra Bagdad til Tyrkiet i [sommeren] 2015. Ansøgeren er efter sin udrejse blevet bekendt med, at ISIL har udarbejdet en liste over eftersøgte personer, hvoraf ansøgerens navn fremgår. ISIL har endvidere opsøgt ansøgerens familie og spurgt efter ham. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om asylmotivet til grund. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgerens forklaring overordnet fremstår usammenhængende, upræcis og dertil med divergenser og udbygninger. Ansøgeren har først i forbindelse med advokatindlægget påpeget, at det er en fejl, at han til første samtale med Udlændingestyrelsen oplyste, at han blev forsøgt presset til at skulle være soldat, og at dette var årsagen til, at han forlod militæret. Det bemærkes i den forbindelse, at ansøgeren i sit asylskema oplyste, at han blev truet og skulle forlade sit arbejde, idet han ellers ville blive slået ihjel, hvilket han har udbygget til, at [militsens leder, D] ville slå ham ihjel i de efterfølgende samtaler. Ansøgerens forklaring om, at [militsens leder, D] først skulle undersøge, om ansøgeren var sunni-muslim, når de angiveligt havde været sammen på basen i ½ til 1 helt år, og [militsens leder, D] havde haft lejlighed til at undersøge det, før han opsøgte ansøgeren samt ansøgerens overordnedes opførsel i den anledning forekommer usandsynlig og dermed usammenhængende. Ansøgeren har således ikke under nævnsmødet været i stand til at fremkomme med en rimelig forklaring på, at [militsens leder, D] ikke allerede havde disse oplysninger og på, at han ved at henvende sig til ansøgeren med sit spørgsmål, som han med lethed kunne have fået svar på forinden, advarede ansøgeren. Det forekommer tillige mindre sandsynligt og dermed usammenhængende, at ansøgeren ikke bare - med den velvilje hans overordnede havde til ham - opsagde sin stilling og rejste fra basen, hvis han følte sig presset af en militsleder. Ansøgeren har dertil forklaret divergerende og upræcist om centrale tidsangivelser, om hvorvidt der var flere sunni muslimer på basen, og om han var den eneste, der var blevet opsøgt. Han har forklaret udbyggende om, at hans familie ikke har fået lov til at forlade området på grund af ansøgerens forhold. Ansøgeren har således først ved den sidste samtale forklaret, at hans familie forsøgte at forlade området, men at de ikke fik lov på grund af ansøgerens forhold. Ansøgeren har under nævnsmødet fastholdt sin forklaring om, at han udrejste af Irak til Tyrkiet i [sommeren] 2015, og at han først fik udstedt visum i lufthavnen i Tyrkiet. Denne forklaring stemmer ikke overens med de tilgængelige oplysninger om, at det ikke efter april 2014 var muligt at få udstedt visum i lufthavnen i Tyrkiet. Det bemærkes i den forbindelse, at ansøgeren på sin facebook profil har oploaded billeder af sig selv i Tyrkiet i [vinteren] 2014, hvilket ikke stemmer overens med hans forklaring om, at konflikten først fandt sted i 2015, og at han først udrejste på det tidspunkt. Flygtningenævnet kan herefter ikke lægge til grund, at ansøgeren har en asylbegrundende konflikt med [militsens leder, D] eller andre milits- eller militærpersoner. Det kan efter ovennævnte bevisvurdering heller ikke lægges til grund, at ansøgeren er deserteret fra militærtjeneste. Det bemærkes i den forbindelse alligevel, at det fremgår af baggrundsoplysninger vedrørende Irak, herunder Migrationsverket: "Iraq: Rule of Law in the security and Legal system" af 8. maj 2014, at straffen for desertering fra politiet og hæren er op til 6 måneders fængselsstraf. Det fremgår af samme rapport, at desertører er givet amnesti. Flygtningenævnet bemærker, at det endvidere falder ind under det enkelte lands jurisdiktion at lovgive for sine statsborgere samt fastsætte sanktioner i tilfælde, hvor lovgivningen overtrædes, og at det alene i tilfælde, hvor der ville blive tale om efter dansk retstradition ganske urimelige sanktioner, vil kunne meddeles opholdstilladelse på dette grundlag. Det forhold, at ansøgeren frygter ISIL, fordi han har arbejdet i militæret eller det forhold, at han frygter shiamuslimske militser, fordi han er sunni-muslim, kan ikke føre til en ændret vurdering. Der er herved lagt vægt på, at ansøgeren ikke har haft konflikter med islamisk stat, og at han ikke er profileret over for ISIL samt på, at det forhold, at han er sunni muslim ikke i sig selv kan medføre, at han meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. For så vidt angår den sikkerhedsmæssige situation i Irak lægger Flygtningenævnet efter indholdet af baggrundsoplysningerne om Irak til grund, at denne ikke er af en sådan karakter, at der er en reel risiko for overgreb i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3 som følge af den blotte tilstedeværelse i området. Flygtningenævnet finder herefter, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Irak vil være i risiko for konkret og individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Ansøgeren findes heller ikke at have sandsynliggjort at være i risiko for umenneskelig behandling eller andre forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2018/123/STRAA
