Nævnet stadfæstede i december 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk araber og muslim fra Bagdad, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Irak frygter at blive slået ihjel af nogle ukendte militser. Ansøgeren har videre henvist til, at han frygter at blive efterstræbt, fordi hans mor er sunni-muslim. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hans far havde problemer som følge af sit arbejde for to sikkerhedsfirmaer. Familiens bopæl blev på denne baggrund opsøgt. Ansøgeren var til stede på bopælen under en af opsøgningerne. Ansøgeren har hørt sine forældre tale om, at det blev sagt til ansøgerens far, at han skulle lade sine børn blive hjemme. Ansøgeren har også oplevet, at nogen fra grupperingen Hashed har været på bopælen. Han har hørt sin far skændes med disse personer. Familien har herudover modtaget et trusselsbrev, der indeholdt en patron. Ansøgeren er også selv blevet opsøgt. En dag kom tre-fire personer fra en ukendt milits og spurgte efter ham på hans skole. De spurgte efter ham ved administrationen, hvor skoleinspektøren fortalte dem, at ansøgeren ikke var på skolen. Efterfølgende fortalte inspektøren ansøgeren, hvad der var sket, hvorfor han fik lov at gå hjem fra skole tidligere end normalt. Fire-fem dage senere udrejste ansøgeren sammen med sin far. Til støtte for sit asylmotiv vedrørende ansøgerens mors religion har ansøgeren oplyst, at familien boede i et område, hvor der kun boede shia-muslimer. Ansøgeren og hans familie blev på den baggrund udsat for chikane. Ansøgeren oplevede, at folk talte grimt om hans mor, og at familien nogle gange skulle vente længe og betale bestikkelse ved kontrolposter. Flygtningenævnet bemærker, at nævnet ved en afgørelse af [samme dag] har tilsidesat ansøgerens fars forklaring om sit asylmotiv som utroværdig. Faren er herefter ikke meddelt asyl i Danmark. Flygtningenævnet finder efter en samlet vurdering, at ansøgerens forklaring om asylmotivet ikke kan lægges til grund. Nævnet lægger vægt på, at ansøgeren under samtalen [i starten af] 2018 med Udlændingestyrelsen har forklaret, at familien modtog et trusselsbrev, der indeholdt en patron og med oplysning om, at familien skulle forlade boligen. Over for nævnet har ansøgeren derimod forklaret, at familien ikke modtog et sådant trusselsbrev, og at det beror på en fejl, at han oplyste dette over for Udlændingestyrelsen. Ansøgeren har endvidere over for nævnet oplyst, at han blev efterstræbt på sin skole to til tre måneder før udrejsen, mens han under samtalen med Udlændingestyrelsen derimod har forklaret, at udrejsen blev foretaget fire til fem dage, efter at han var blevet opsøgt på skolen. Ansøgeren har endvidere over for nævnet forklaret, at han ikke er blevet forsøgt rekrutteret til en milits, mens han under samtalen med Udlændingestyrelsen har forklaret, at han er blevet forsøgt hvervet af grupperinger eller militser i Irak, og at det er en person ved navn [H], der har forsøgt at hverve ansøgeren. Han har i øvrigt forklaret over for nævnet, at han har hørt, at nogen er kommet på bopælen, mens han under samtalen med Udlændingestyrelsen har forklaret, at han har set nogen komme og true ansøgerens far. Han har oplevet, at der i den anledning blev råbt og skreget, og at der måske var nogen, der blev slået. Flygtningenævnet finder herefter, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Irak vil være i en konkret og individuelt begrundet risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller at han risikerer overgreb, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2018/122/ATN
