irak2018120

Nævnet stadfæstede i december 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Irak. Indrejst i 2016.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk araber og shiamuslim af religiøs overbevisning fra Nasiriyah, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Irak frygter at blive slået ihjel af personer tilhørende [klannavn]. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at klanen har truet med at slå ansøgeren og hendes familie ihjel, fordi ansøgerens bror, [A], havde et forhold til en pige ved navn [B], som tilhørte klanen. Ansøgeren blev bekendt med [A] og [B]s forhold i [efteråret] 2014, da [A] erklærede, at han ønskede at gifte sig med [B]. Ansøgerens far drog herefter til [B]s familie for at bede om hendes hånd på vegne af [A], men blev af ukendte årsager afvist. Omkring en måned senere fik ansøgeren at vide af sin far, at [A] og [B] var stukket af til byen [bynavn] og var blevet gift, og at [B]s familie havde fundet og slået [B] ihjel som følge heraf. I [slutningen af] 2014 opsøgte en ukendt mand ansøgerens bopæl og truede med at slå familien ihjel. Manden opsøgte siden ansøgerens families bopæl fem til ti gange, hvor han fremsatte lignende trusler. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv endvidere oplyst, at hun i [foråret] 2015 blev forsøgt kidnappet, da hun var på vej i skole. Ansøgeren blev opmærksom på en bil, som fulgte efter hende, og da fire mænd steg ud af bilen, flygtede ansøgeren hjem til sin farbror. Ansøgeren udrejste herefter af Irak sammen med sine forældre i [starten af] 2016. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund, da ansøgeren og ansøgerens forældre på flere centrale punkter har forklaret divergerende, herunder indbyrdes divergerende. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgerens forældre har forklaret indbyrdes divergerende om, hvordan de blev bekendt med, at deres søn, [A], havde et forhold til [B], og om de sammen var hos [B]s familie for at fri. Ansøgerens mor har til Udlændingestyrelsen forklaret, at hun har været hos [B]s familie et par gange for at se [B] an, men at hun ikke var med, da ansøgerens far – sammen med nogle respekterede, mandlige personer – tog til [B]s familie for at fri. For nævnet har ansøgerens mor forklaret, at hun var med, da ansøgerens far tog til [B]s familie for at fri. Ansøgerens far har til Udlændingestyrelsen forklaret, at han indledningsvis sendte nogle respekterede mænd til [B]s familie, hvorefter han sammen med blandt andre sin ægtefælle tog til [B]s familie for at fri. For nævnet har ansøgerens far forklaret, at han ikke indledningsvis sendte nogle respekterede mænd til [B]s familie. Endvidere har ansøgerens far forklaret, at den ukendte person, der opsøgte familiens bopæl, ikke kom ind på bopælen, og at personen kun kom for at give en besked, mens ansøgerens mor til Udlændingestyrelsen har forklaret, at personen sad i stuen sammen med ansøgerens far og skændtes højlydt i flere timer. Endelig har ansøgerens mor forklaret, at de tog ophold hos den mandlige ansøgers bror i [by], da de holdt sig skjult, mens ansøgerens far har forklaret og fastholdt, at de ikke var i [by]. Flygtningenævnet har ligeledes tillagt det vægt, at ansøgerens mor har forklaret divergerende om, hvorvidt hun så [B]under sit besøg hos familien. Til Udlændingestyrelsen har ansøgerens mor forklaret, at hun ikke så [B], og at de ikke blev budt på te, mens hun under nævnsmødet har forklaret, at hun så [B], da [B] serverede te for dem. Ved vurderingen af divergenserne har Flygtningenævnet lagt vægt på, at de vedrører et relativt enkelt hændelsesforløb. Endvidere finder nævnet, at de fremhævede divergenser ikke kan forklares med tolkeproblemer, særligt henset til at de fremhævede divergenser ikke blot består af enkelte ord, men at der er tale om beskrivelser, der indgår i en sammenhængende forklaring. Flygtningenævnet har også lagt vægt på, at ansøgeren og ansøgerens forældre har forklaret indbyrdes divergerende. Ansøgeren har til Udlændingestyrelsen forklaret bl.a., at hun efter kidnapningsforsøget blev hentet af den mandlige ansøger hos den mandlige ansøgers bror, [C], dagen efter kidnapningsforsøget. Ansøgerens mor har derimod forklaret, at ansøgerens far hentede ansøgeren på skolen straks efter kidnapningsforsøget, mens ansøgerens far har forklaret, at ansøgeren af nogle bekendte blev fulgt hjem til [C], som efterfølgende kørte ansøgeren hjem til familiens bopæl. Under nævnsmødet har de alle forklaret samstemmende, at [C] efter nogle timer kørte datteren hjem, men at de halvvejs mødte ansøgerens far, der var på vej til fods over til [C]. Endvidere har ansøgeren forklaret, at familiens bopæl blev opsøgt fem til ti gange af den samme person, der hver gang fremsatte trusler, og at hun var hjemme nogle af gangene. Ansøgerens mor har forklaret, at de blev opsøgt flere gange, og at de modtog breve og trusler, mens ansøgerens far har forklaret, at familiens bopæl kun blev opsøgt én gang. Under nævnsmødet har de alle forklaret samstemmende, at familiens bopæl kun blev opsøgt én gang. Flygtningenævnet bemærker, at de fremhævede divergenser vedrører forhold, som ansøgeren, der på daværende tidspunkt netop var fyldt 18 år, angiveligt selv har oplevet. Ved vurderingen af ansøgerens troværdighed har Flygtningenævnet også lagt vægt på, at ansøgerens forklaring om kidnapningsforsøget ikke har fremstået selvoplevet. Endelig har Flygtningenævnet tillagt det vægt, at ansøger eller ansøgerens forældre ikke har kunnet give en rimelig forklaring på, hvorfor ansøgeren fik udstedt pas i [efteråret] 2014, dvs. umiddelbart forud for de hændelser, der førte til familiens udrejse. Flygtningenævnet tilsidesætter på denne baggrund ansøgerens forklaring om sit asylmotiv som konstrueret og utroværdig. Herefter finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Irak vil risikere forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1, eller være i reel risiko for at blive udsat for forhold omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet bemærker, at den generelle sikkerhedssituation i Irak ikke er af en sådan karakter, at der er risiko for overgreb i strid med EMRK artikel 3 alene som følge af den blotte tilstedeværelse. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2018/120/TLNJ