Nævnet meddelte i december 2018 opholdstilladelse (B-status) til et ægtepar samt tre børn fra Irak. Indrejst i 2014. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgerne er irakiske statsborgere, etniske arabere fra Bagdad, Irak. Den mandlige ansøger er sunni muslim og den kvindelige ansøger er shia muslim. Flygtningenævnet har ved afgørelse af [vinteren 2014-2015] fundet, at ansøgerne isoleret set er omfattet af den dagældende udlændingelovs § 7, stk. 2, og den genoptagne sag angår alene spørgsmålet, om Bulgarien kan tjene som ansøgerens første asylland, jf. udlændingelovens § 7, stk. 4. Den mandlige ansøger har oplyst, at han udrejste af Irak med sin ægtefælle og børn i [foråret] 2014, hvorefter de indrejste i Bulgarien. Ansøgeren har videre oplyst, at han ikke kan tage ophold i Bulgarien, idet han har oplevet problemer med mafiaen, ligesom han blev fængslet, da han opholdt sig i landet. Under fængslingen blev ansøgeren udsat for vold. Endvidere blev han opsøgt af en betjent, der troede, at han var i besiddelse af et stort kvantum cigaretter, som han solgte. Ansøgeren kunne endvidere ikke finde arbejde i Bulgarien. Den kvindelige ansøger har oplyst, at hun ikke kan tage ophold i Bulgarien, da hun ikke havde penge til at købe mad for, da hun opholdt sig i landet. Det fremgår af sagens oplysninger, at ansøgerne [i vinteren 2011-2012] har opnået beskyttelsesstatus i Bulgarien. Flygtningenævnet lægger indledningsvis til grund, at ansøgerne er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2, idet ansøgernes forklaringer om asylmotivet, herunder at den mandlige asylansøger flere gange har været tilbageholdt og er blevet udsat for tortur, efter at han har arbejdet for de amerikanske myndigheder, og at han ved en tilbagevenden til Irak på ny risikerer at blive anholdt og udsat for tortur, lægges til grund. Det skal herefter vurderes, om Bulgarien kan tjene som ansøgernes første asylland, jf. udlændingelovens § 7, stk. 4, tidligere stk. 3. Forholdene for udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse i Bulgarien, er ifølge de for Flygtningenævnet foreliggende baggrundsoplysninger vanskelige. Selvom kravet om beskyttelse af ansøgernes personlige integritet og sikkerhed ikke indebærer, at de socialt set skal kunne leve på fuldt ud samme niveau som første asyllandets egne statsborgere, er det dog et krav i henhold til Excom Conclusion no. 58 – 1989, at udlændingen i første asyllandet bliver ”treated in accordance with recognized basic human standards”. Efter Flygtningenævnets praksis er der blandt andet blevet lagt vægt på, om udlændingen har adgang til bolig, lægehjælp, mulighed for ansættelse i den private eller offentlige sektor, mulighed for frit at bosætte sig samt muligheden for at eje fast ejendom. Efter baggrundsoplysningerne lægges det til grund, at ansøgerne vil have adgang til disse ting i Bulgarien, men at de sociale og økonomiske forhold i Bulgarien er vanskelige, og at de blandt andet ikke vil kunne opnå økonomisk bistand eller hjælp til at finde en bolig. Dette er senest beskrevet i UNHCR response, Questions for UNHCR Bulgaria regarding the situation for asylum seekers and refugees in Bulgaria, af 3. november 2018. Selvom ansøgerne ganske vist har formået at finde en bolig i Bulgarien, må det således samtidig lægges til grund, at de ikke kunne beholde boligen, fordi deres medbragte økonomiske midler slap op. Flygtningenævnet lægger om ansøgernes konkrete situation til grund, at den mandlige ansøger i Danmark er under psykiatrisk behandling, og han er i de lægelige oplysninger blandt andet beskrevet som lidende af svær PTSD og dagligt præget af torturen. Endvidere er de to sønner beskrevet med vanskeligheder, og den ældste søn har truet med at begå selvmord. Selvom udlændinge med opholdstilladelse ifølge baggrundsoplysningerne i Bulgarien har samme adgang til lægehjælp som bulgarske statsborgere, og der mod betaling af en månedlig sundhedsforsikring er adgang til medicinsk behandling, finder Flygtningenævnet, at det må lægges til grund, at ansøgerne ikke i Bulgarien vil kunne få den fornødne støtte og behandling. Hertil kommer, at ansøgerne i [vinteren 2016-2017] har fået endnu et barn, som på nuværende tidspunkt er under to år. Under disse særlige omstændigheder finder Flygtningenævnet, at ansøgerne må anses som ganske særligt sårbare, hvorfor Bulgarien ikke kan tjene som første asylland for ansøgerne og deres børn. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgerne og medfølgende børn opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2.” irak/2018/118/mme
