Nævnet stadfæstede i december 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2017.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk araber fra […], Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Irak frygter at blive slået ihjel, idet han har tatoveringer. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han har mange tatoveringer. Ansøgeren har blandt andet to tatoveringer af kors på henholdsvis sin højre skulder og sit ene ben. Ansøgeren udrejste af Irak, da han blev chikaneret og diskrimineret som følge af sine tatoveringer. Alle ansøgerens tatoveringer kunne skjules under tøjet, da han udrejste af Irak. Ansøgeren har imidlertid fået lavet en tatovering i Tyrkiet, som ikke kan skjules. Ansøgeren frygter, at han ved en tilbagevenden til Irak vil blive slået ihjel af militser, der er imod tatoveringer, eller at han vil blive dræbt som følge af de generelle forhold i landet. Flygtningenævnet bemærker, at ansøgerens generelle troværdighed er svækket i væsentlig grad, idet han under samtalen hos Udlændingestyrelsen den 9. oktober 2017 i starten har givet forkerte oplysninger om sin alder og om at have opholdt sig i Syrien i perioden fra 2007 til 2015, selv om det ikke var tilfældet. Flygtningenævnet lægger dog efter ansøgerens forklaring til grund, at ansøgeren er udrejst af Irak – formentlig i begyndelsen af 2016 – på grund af de generelle forhold i landet, og fordi hans far mente, det var bedst for ham på grund af hans anderledes tankegang. Endvidere lægger Flygtningenævnet til grund, at ansøgeren i Irak og efter sin udrejse har fået lavet en række tatoveringer på kroppen, og at en del af disse ikke kan skjules fuldt ud under tøjet. Ansøgeren har herunder fået tatoveret et kors på benet i Irak som 15-årig og et kors på skulderen, da han opholdt sig i Grækenland. Nævnet kan derimod ikke lægge til grund, at ansøgeren er ateist. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren har oplyst, at han er født ind i en muslimsk familie, og at han ikke på overbevisende måde har redegjort nærmere for sine overvejelser om, hvorfor han har valgt at være ateist. Selv om ansøgeren har oplevet negativ interesse eller ubehagelige kommentarer på grund af sine tatoveringer i Irak og ved en tilbagevenden til Irak også vil kunne forvente at blive udsat for dette, udgør dette ikke omstændigheder, der kan begrunde opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på de foreliggende baggrundsoplysninger om tatovering i Irak, herunder rapport fra ACCORD Austrian Centre for Country of Origin and Asylum Research and Documentation fra 26. juni 2014 med titlen ” Anfragebeantwortung zum Irak: 1.) Religiös begründete Regelungen bezüglich Tätowierungen, Henna-Tätowierungen (Regelung im Koran, Fatwas zu Tätowierungen); 2) Informationen zu Tätowierungen im Irak (Strafbarkeit, Tattoo-Studios) [a-8730]”. Det fremgår heraf bl.a., at tatoveringer ikke skulle være forbudt ved lov i Irak, men at det under Saddam Husseins styre ikke blev anset for acceptabelt at have tatoveringer og kunne medføre chikane og vold fra myndighedernes side, hvis tatoveringer blev opdaget. Efter amerikanernes invasion er tatoveringer blevet populære blandt unge, og der findes flere tatovørforretninger i landet. Man kan dog stadig opleve diskrimination, hvis man har tatoveringer, f.eks. hvis man søger arbejde hos det offentlige. Uanset om visse militser skulle have annonceret at ville dræbe bl.a. personer, der har tatoveringer, beror det alene på ansøgerens egen formodning, at han ved en tilbagevenden til Irak skulle være i risiko for dette. Ansøgeren har således ikke inden sin udrejse haft alvorlige konflikter i hjemlandet på grund af sine tatoveringer, idet der alene har været tale om ubehagelige kommentarer, som i nogle tilfælde har provokeret ansøgeren til slagsmål. Den omstændighed, at ansøgeren har fået tatoveret to kors, kan ikke i sig selv føre til en anden vurdering. De generelle forhold i Irak kan heller ikke i sig selv anses for asylbegrundende. Flygtningenævnet finder på den baggrund efter en samlet vurdering, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Irak vil være i risiko for konkret, individuel forfølgelse eller for at blive udsat for dødsstraf, tortur eller anden umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. Betingelserne for opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, og stk. 2, er derfor ikke opfyldt. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2018/117/JHB
