Nævnet stadfæstede i januar 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk araber og shia-muslim fra Al Bashra, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive tilbageholdt eller slået ihjel af myndighederne eller af grupperinger med tilknytning til myndighederne, da han som journalist har rapporteret fra regimekritiske demonstrationer. Ansøgeren har til støtte for dette asylmotiv oplyst, at han siden [årstal] har arbejdet som journalist i Bagdad. Ansøgeren lavede nyheder til tv, en avis og til nogle forskellige blade. Ansøgeren var i kraft af sit arbejde med til at lave nyheder om fem regimekritiske demonstrationer i 2015. De to første demonstrationer forløb fredeligt, men demonstranter og journalister blev slået af politiet ved de efterfølgende demonstrationer, da politiet forsøgte at opløse demonstrationerne. Ansøgeren blev efterfølgende stoppet i sin bil af nogle ukendte personer. Ansøgeren blev i den forbindelse truet og slået på hånden med en metalgenstand. Omkring én uge senere blev der kastet en lydgranat ved ansøgerens bopæl. Ansøgeren ved ikke, hvem der kastede granaten, Ansøgeren udrejste omkring ti dage senere. Ansøgeren har desuden som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive slået ihjel, fordi han i Danmark har lagt en video af den danske statsminister op på Facebook. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han under sit ophold i Danmark har filmet den danske statsminister, som var på besøg i Center Sandholm. Ansøgeren har efterfølgende lagt filmen op på Facebook. Ansøgeren familie har fortalt ham, at de har hørt folk tale om og true ham, fordi han har lagt videoen på Facebook. Ansøgeren føler sig derfor truet, hvis han skulle vende tilbage til Irak. Ansøgeren har endvidere som asylmotiv henvist til, at han frygter de generelle forhold i Irak. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om asylmotivet til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vagt på, at ansøgerens forklaring om asylmotivet fremstår utroværdig og usammenhængende. Ansøgeren har forklaret divergerende om centrale forhold. Han har således forklaret divergerende om, hvorvidt episoden, hvor han angiveligt blev stoppet i sin bil fandt sted før eller efter episoden, hvor der angiveligt blev kastet en lydgranat ved hans bopæl. Han har endvidere forklaret divergerende om, hvorvidt episoden med lydgranaten fandt sted ca. 1 måned eller 1 uge inden udrejsen. Han har også forklaret divergerende om, hvad der skete med hans kolleger fra tv-stationen, herunder om tidligere kolleger blev fyret, anholdt og fængslet, eller om han ikke ved noget om det. Endelig har han forklaret divergerende om sit arbejde, herunder om hvorvidt han var foran eller bag kameraet og om, hvorvidt han blev slået, da han blev standset af en bil. Ansøgeren har forklaret usammenhængende om sit arbejde, og han har ikke været i stand til at redegøre nærmere for sit arbejdes indhold. Han har forklaret, at han har 17 års skolegang, men ingen uddannelse, og at han blev en form for journalist eller nyhedsoplæser efter at have arbejdet som chauffør på tv-stationen, men han kan ikke kunne redegøre nærmere for sit arbejde eller for antallet af demonstrationer, som han skulle have rapporteret fra. Flygtningenævnet bemærker i øvrigt, at ansøgeren er udrejst legalt af Irak, hvilket ikke støtter, at han skulle have en konflikt med myndighederne. Flygtningenævnet tilsidesætter derfor ansøgerens forklaring om konflikten i Irak. Den omstændighed, at ansøgeren har lagt en video med den danske statsminister på sin Facebook-profil, kan ikke føre til et andet resultat. Der er herved lagt vægt på karakteren af videoen, hvor han roser, at den danske statsminister kan bevæge sig rundt uden sikkerhedsvagter og på, at han ikke har sandsynliggjort, at videoen har eller vil profilere ham over for de irakiske myndigheder i asylbegrundende omfang. Flygtningenævnet finder, at de generelle forhold i Irak ikke er sådanne, at disse i sig selv er asylbegrundende. Flygtningenævnet finder på den baggrund, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved sin tilbagevenden til Irak vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller for at blive udsat for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse” Irak/2018/11/JHB
