Nævnet stadfæstede i september 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2016. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk kurder og muslim af trosretning fra [landsby], [område], [by], Erbil, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Irak frygter at blive slået ihjel af ISIL, som betragter kurdere som vantro. Ansøgeren har videre henvist til, at han har et forhold til en dansk kristen kvinde, som han tillige har et barn sammen med. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at der forinden hans udrejse af Irak var krig i nogle omkringliggende byer nær hans bopæl. Ansøgeren har videre oplyst, at han har fået at vide, at flere af hans venner fra nabolandsbyerne er blevet taget af ISIL. Ansøgeren har videre henvist til, at ansøgerens familie vil anse ansøgerens forhold til den danske kvinde som en æreskrænkelse, og at det ikke vil være muligt at tage sin kæreste og sit barn med til Irak for at bosætte sig der, uden at de som familie vil blive udsat for overgreb. Flygtningenævnet finder ikke, at det som ansøgeren oprindeligt har oplyst om årsagerne til, at han søger asyl og de i øvrigt foreliggende omstændigheder kan føre til, at ansøgeren får konventions- eller beskyttelsesstatus efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet finder ikke, at ansøgerens frygt for ISIL er omfattet af anvendelsesområdet for udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at hverken ansøgeren eller hans familie har haft konkrete konflikter med ISIL. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgeren ikke selv har talt med personer fra ISIL, og at hverken ansøgeren eller hans familie er blevet opsøgt af ISIL. Flygtningenævnet finder endvidere ikke, at ansøgeren som følge af det forhold, at ansøgeren har en dansk kæreste, der er kristen, og et barn med hende, der ifølge ansøgeren er døbt, har sandsynliggjort, at han har fået asylbegrundende trusler, der gør, at ansøgeren får konventions- eller beskyttelsesstatus efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at ansøgerens forklaring om truslerne, der ifølge ansøgeren er fremsat igennem fasteren, fremstår meget ukonkrete, og at ansøgerens forklaring om hans gode forhold til faren og forældrenes tilsyneladende accept af hans manglende praktisering af islam ikke understøtter, at familien skulle være fremkommet med trusler mod ansøgeren. Flygtningenævnet bemærker i den forbindelse, at det forekommer bemærkelsesværdigt, at ansøgeren ikke har kunnet redegøre for, om forældrene, der ifølge ansøgeren er meget religøse, er sunni- eller shiamuslimer. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at den generelle sikkerhedsmæssige situation i Irak, herunder i ansøgerens hjemområde, ikke er af en sådan karakter, at der er en reel risiko for overgreb i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3 alene som følge af den blotte tilstedeværelse i området. Flygtningenævnet finder således ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Irak vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i risiko for overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2018/102/SHH
