irak2018101

Nævnet stadfæstede i september 2018 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk kurder og sunnimuslim fra Taqtaq, Irak. Ansøgeren har været medlem af Den Patriotiske Union i Kurdistan (PUK) fra 2003 til 2015. Ansøger var peshmerga for PUK fra 2003 til 2015. Ansøgeren deltog i den forbindelse i kamphandlinger mod Jund al-Islam, Saddam Husseins hær og ISIL. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Irak frygter at blive slået ihjel af Rangins og Shokhans familier, fordi han var gift med Rangin, men havde et forhold til Shokhan, og fordi forholdet blev afsløret. Ansøgeren frygter endvidere, at hans bror Sardar vil stikke ansøgeren til Rangins og Shokhans familier. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han blev gift i 2009. I den forbindelse lærte ansøgeren Rangins svigerinde Shokhan at kende. Shokhan var gift med Rangins bror Faramosh. Et år senere indledte ansøgeren et forhold til Shokhan. En aften i [efteråret] 2012 blev ansøgerens forhold til Shokhan afsløret af Shokhans mand Faramosh. Ansøgeren var sammen med Shokhan i hendes hus. Ansøgeren flygtede ud af huset, men blev set af Faramosh. Faramosh skød efter ansøgeren. Ansøgeren hørte ligeledes skud, mens han var i gang med at flygte ud af huset. Ansøgeren flygtede til sin mors landsby Mkharas med hjælp fra sin bror Salar. Broren fortalte ansøgeren over telefonen, at Faramosh havde skudt Shokhan.     Ansøgeren blev indlagt på et hospital i Erbil samme nat, idet han havde skadet sin arm under flugten fra huset. Dagen efter forlod ansøgeren hospitalet. Ansøgeren tog herefter direkte til Sulaymaniyah, hvor han arbejdede som vagt for Barham Ahmed Saleh. Rangin søgte efterfølgende om skilsmisse. Ansøgeren blev skilt fra Rangin ved retten i Taqtaq.  Ansøgerens brødre Sardar og Salar deltog i to forsoningsmøder med Shokhans og Rangins familier, mens ansøgeren opholdt sig i Sulaymaniyah. Det blev aftalt, at ansøgeren enten skulle forlade Irak eller acceptere, at familierne havde ret til at slå ham ihjel. Ansøgeren søgte om visum til Tyrkiet dagen efter aftalen i [foråret] 2013. I stedet for at udrejse af Irak rejste ansøgeren til Baghdad, hvor han fortsatte sit arbejde for Barham Ahmed Saleh. Ansøgeren vendte tilbage til Taqtaq [i slutningen af] 2015 for at få fornyet sit id-kort. Shokhans og Rangins familier fik kendskab til, at ansøgeren befandt i byen. Familierne kontaktede ansøgerens bror Sardar, som anmodede ansøgerens anden bror Salar om at sørge for, at ansøgeren forlod Irak, hvilket Salar gjorde. Ansøgeren udrejste legalt af Irak [i slutningen af] 2015. Flygtningenævnet kan ikke afvise ansøgerens forklaring om, at han har haft en konflikt med sin tidligere ægtefælles familie og familien til sin tidligere ægtefælles svigerinde, som han indledte et seksuelt forhold til en gang i 2010, og som blev opdaget i begyndelsen af [efteråret] 2012. Flygtningenævnet kan heller ikke afvise ansøgerens forklaring om, at der blev indgået en mæglingsaftale i foråret 2013 mellem hans og de to kvinders familier. Flygtningenævnet kan imidlertid ikke lægge til grund, at den nævnte konflikt er årsagen til ansøgerens flugt, idet ansøgeren har givet divergerende og udbyggende oplysninger om baggrunden herfor. Ansøgeren har således i sit asylansøgningsskema oplyst, at han efter sit ophold i Baghdad indtil 2015 rejste ud af landet, fordi sikkerhedssituationen var dårlig på grund af ISIL og Hash Al Shabi, og at shiaerne ikke kunne lide ham, der er sunnimuslim af tro. Han har endvidere i asylansøgningsskemaet oplyst, at han vil blive dræbt, hvis han kommer tilbage til Kurdistan, fordi han blev taget sammen med en kvinde, der også blev dræbt. Han har derimod ikke omtalt, at han blev nødt til at flygte, fordi han blev opdaget af de to kvinders familier i sin hjemby umiddelbart inden udrejsen, hvilket ifølge ansøgerens senere forklaringer var den udløsende faktor for hans udrejse og dermed et centralt punkt i forhold til hans asylmotiv. Det bemærkes i den forbindelse, at ansøgerens oplysninger for nævnet om omstændighederne ved udfyldelsen af asylansøgningsskemaet ikke forklarer, hvorfor han ikke har beskrevet den episode, der direkte førte til hans udrejse. Ansøgeren har herudover forklaret forskelligt om, hvordan den dræbte kvindes familie og hans tidligere ægtefælles familie fandt ud af, at han på trods af en aftale om at forlade landet stadig befandt sig i Irak. Ansøgeren har under samtalen hos Udlændingestyrelsen [i sommeren] 2016 forklaret, at det skete, da han var i sin hjemby Taqtaq for at forny sine identitetspapirer, og at han blev set af nogle bekendte af sin tidligere ægtefælles svigerindes familie. Under samtalen [i vinteren] 2017 har ansøgeren derimod forklaret, at det var politibetjentene på civilregistreringskontoret, der gav besked til henholdsvis den tidligere ægtefælles familie og den dræbte kvindes familie om, at ansøgeren nu befandt sig i Taqtaq. Ansøgeren har ikke på overbevisende måde kunnet redegøre for, hvordan de pågældende politibetjente skulle kunne genkende ham som den, der havde været involveret i en privat konflikt med de to familier. Ansøgeren har desuden under samtalen [i vinteren] 2017 og for nævnet forklaret, at han aldrig på noget tidspunkt er blevet opsøgt eller har fået henvendelser fra de to kvinders familier i Irak efter opdagelsen af forholdet til svigerinden, heller ikke da han efter skilsmissen og inden indgåelse af mæglingsaftalen opholdt sig i Sulaymaniyah, hvor hans tidligere ægtefælle havde familie. Han har endvidere under samtalen [i vinteren] 2017 forklaret, at han sagtens vil kunne opholde sig i Baghdad uden at have problemer med de to familier. Han har herudover oplyst, at han i 2014 selv bad om at blive forflyttet til Mosul på grund af situationen i Baghdad. Efter de foreliggende baggrundsoplysninger kan de generelle forhold i Irak, herunder den generelle sikkerhedssituation i landet, ikke anses for at være af en sådan karakter, at den i sig selv vil medføre behandling i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Der henvises i den forbindelse til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols Dom af 26. august 2016 i sagen J.K og andre mod Sverige samt beslutning af 12. oktober 2017 i sagen A.S. mod Belgien (Appl. no. 68739/14). Flygtningenævnet finder på den baggrund efter en samlet vurdering, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Irak vil være i aktuel risiko for konkret, individuel forfølgelse eller for at blive udsat for dødsstraf, tortur eller anden umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. Betingelserne for opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, og stk. 2, er derfor ikke opfyldt. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2018/101/FAM