Nævnet stadfæstede i juni 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Irak. Indrejst i oktober 2015.
Flygtningenævnet udtalte:
”Ansøgeren er etnisk turkmener og sunni-muslim fra Kirkuk, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Irak frygter at blive udsat for vold af myndighederne, idet hendes søn for cirka 20 år siden forlod sin stilling som politimand under Saddam Husseins styre, hvorefter han udrejste af Irak. Ansøgeren har til støtte herfor forklaret, at hun efter sønnens udrejse flere gange er blevet opsøgt på sin bopæl af blandt andre myndighederne, som alle har spurgt efter ansøgerens søn. Det er sket både, mens Saddam Hussein var ved magten, og under den nuværende regering. Ansøgeren kan ikke huske, hvornår det er sket, da hendes hukommelse er meget dårlig. Hendes sønner er udrejst af Irak, mens Saddam Hussein var ved magten. Hendes datter, som af og til besøgte hende, er nu også udrejst af Irak. Hun har derfor ingen nær familie tilbage i Irak. Hendes hus er endvidere delvist blevet ødelagt. Hun husker ikke hvornår. Naboerne har taget sig lidt af hende. Ansøgeren har som asylmotiv endvidere henvist til, at hun føler sig utryg, fordi hun ikke har nogen til at beskytte sig, idet hun er en enlig ældre kvinde uden familie. Ansøgeren ønsker at bo sammen med sine børn i Danmark. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge ansøgerens forklaring til grund. Flygtningenævnet finder ikke, at de forhold, som ansøgeren har forklaret om, har en asylbegrundende karakter, idet ansøgeren efter sine egne oplysninger ikke har været udsat for forfølgelse eller overgreb fra de irakiske myndigheder eller andre i Irak. Det forhold, at ansøgeren er gammel og svækket og ikke har nogen familie tilbage i Irak, findes ikke i sig selv at være asylbegrundende. Der er tale om socioøkonomiske forhold, som ikke er omfattet af anvendelsesområdet for udlændingelovens § 7, stk. 1 og 2. Flygtningenævnet finder derfor ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til Irak risikerer konkret og individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet finder endvidere ikke, at den generelle sikkerhedsmæssige situation i Irak er af en sådan karakter, at ansøgeren er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 3. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2017/98/TPS
