Nævnet stadfæstede i januar 2017 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Irak. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk kurder fra byen […], Sulaymaniyah, Irak. Ansøgeren er født som sunni-muslim og har oplyst siden at være blevet ateist Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Irak frygter, at hans far og tre farbrødre, hvoraf den ene er imam, vil slå ham ihjel, idet han er frafalden muslim og nu ateist. Ansøgeren frygter endvidere islamistiske ekstremister i hjemlandet, der vil slå ansøgeren ihjel, såfremt de opdager, at han er ateist. Ansøgeren har til støtte for det påberåbte asylmotiv anført, at han på et tidspunkt begyndte at tage afstand fra islam, blandt andet på grund af de faste begrænsende ritualer i religionen. Ansøgeren fortalte sin ven, […], om sine holdninger til islam. På et tidspunkt for omkring fem år siden begyndte ansøgerens far at tvinge ham i moskeen, ligesom han ved flere lejligheder slog ansøgerens med flad hånd og knytnæve. Ansøgeren nægtede at gå i moskéen, hvorefter faren og farbrødrene bandt hans hænder, tog ham med til et værelse i familiens hus, hvor faren og den ene farbror slog ansøgeren med en kæp. Herefter gik faren og farbrødrene til moskéen. Da de var gået, kom ansøgerens mor, gav ansøgeren vand og sagde, at han skulle stikke af, idet han ellers ville blive dræbt af faren og farbrødrene. Ansøgeren rejste derfor til Erbil, hvor han kontaktede [ansøgerens ven], som han boede med på et hotel i byen i to til tre uger, hvorefter ansøgeren flyttede til [bydel] i Erbil, hvor han sammen med [ansøgerens ven] åbnede en bar med alkoholudskænkning, som de sammen drev i to år. På et for ansøgeren ukendt tidspunkt blev han kontaktet af sin far, der truede ansøgeren på livet, fordi han var frafaldet islam, samt fordi han drev en bar med alkoholudskænkning. Ansøgeren kom via [ansøgerens ven] i kontakt med en agent, som den samme dag hjalp ansøgeren med at udrejse illegalt af Irak. Flygtningenævnet bemærker indledningsvis, at det fremgår af udlændingelovens § 40, at det påhviler en asylansøger at meddele de fornødne oplysninger til bedømmelse af deres identitet og asylmotiv. Flygtningenævnet finder ikke, at ansøgeren på fyldestgørende og overbevisende måde har redegjort for sin baggrund om angiveligt at havde forladt islam og blive ateist. Flygtningenævnet bemærker endvidere, at ansøgeren efter flugten fra sin hjemby har opholdt sig i den nærliggende by, Erbil, og der igennem en periode på tre år har drevet forretning. På denne baggrund finder Flygtningenævnet ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Irak vil være i risiko for myndighedsforfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller overgreb fra familien eller andre omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse”. Irak/2017/9/NKE
